10.897
redigeringer
Kannikegade 16: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Kannikegade]] var en del af det ældste Aarhus - endda lige så gammel som [[Aarhus' historie|vikingetidens Aros]]. Grunden, der i dag svarer til nr. 16, har derfor også en historie, som kan spores langt tilbage. | [[Kannikegade]] var en del af det ældste Aarhus - endda lige så gammel som [[Aarhus' historie|vikingetidens Aros]]. Grunden, der i dag svarer til nr. 16, har derfor også en historie, som kan spores langt tilbage. | ||
Før vores [[Bygningsnumre i Aarhus|nutidige husnummersystem]] blev indført i 1869, havde Kannikegade 16 husnummeret 7B og lå på matrikel nr. 780. | Før vores [[Bygningsnumre i Aarhus|nutidige husnummersystem]] blev indført i 1869, havde Kannikegade 16 husnummeret 7B og lå på matrikel nr. 780. Før 1827 gjaldt helt andre numre og betegnelser. | ||
I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af Niels Rohde, | Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere, herunder formodentlig dem der ejede gårdene på hjørnet til [[Skolegade]] og hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged [[Georg Hass]]. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i [[Aarhus Stiftstidende]] med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var ''"et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse"'', hvilket formodentlig svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund. | |||
Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende: | |||
: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>Lorentz Marzetta.'' | |||
Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet. | |||
Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning. Lorenzo Marzetta beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog Ludvig Heinrich Roose. | |||
I 1851 købte teaterdirektør S.P. Miller Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. | |||
==Litteratur og kilde== | ==Litteratur og kilde== | ||
| Linje 11: | Linje 23: | ||
*Aarhus Stiftstidende, 9. august 1797, s. 3-4 | *Aarhus Stiftstidende, 9. august 1797, s. 3-4 | ||
*Aarhus Stiftstidende, 3. juli 1799, s. 3 | *Aarhus Stiftstidende, 3. juli 1799, s. 3 | ||
*Kort over Aarhus 1796, https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:1796_%C3%85rhus_K%C3%B8bstadskort.jpg | |||
*Sejrs sedler, 1794-11-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000033591 og https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082205 | |||
*Sejrs sedler, 1797-08-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082183 | |||
*Sejrs sedler, 1797-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082182 | |||
*Sejrs sedler, 1798-05-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082198 | |||
*Sejrs sedler, 1810, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061497 | |||
*Sejrs sedler, 1810-10-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061467 | |||
*Sejrs sedler, 1843, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061504 | |||
*Sejrs sedler, 1851-12-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000122798 | |||
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta" | |||
