10.894
redigeringer
Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") |
m (Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)") |
||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne. | Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne. | ||
Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-) | Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger. | ||
I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse. | I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse. | ||
