10.894
redigeringer
Kollegier i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "C. F. Møller" to "C.F. Møller"
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "\|10\." to ",10.") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m (Text replacement - "C. F. Møller" to "C.F. Møller") |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
| [[Marselisborg Studentergård]] || [[Marselis Tværvej]] || 27 || || 1928 (indviet) || [[Thorkel Møller]] || Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende. | | [[Marselisborg Studentergård]] || [[Marselis Tværvej]] || 27 || || 1928 (indviet) || [[Thorkel Møller]] || Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende. | ||
|- | |- | ||
| [[Parkkollegierne]] || [[Universitetsparken]] || 460 || 110 kr. (1969) || 1935-62 || [[C. F. Møller]] || Også kaldet Universitetskollegierne og Kollegierne i Universitetsparken. | | [[Parkkollegierne]] || [[Universitetsparken]] || 460 || 110 kr. (1969) || 1935-62 || [[C.F. Møller]] || Også kaldet Universitetskollegierne og Kollegierne i Universitetsparken. | ||
|- | |- | ||
| [[4. Maj Kollegiet]] || [[Fuglesangs Allé]] 24, Aarhus V || 54 || 150 kr. (1969) || 1949-50 || C. F. Møller || | | [[4. Maj Kollegiet]] || [[Fuglesangs Allé]] 24, Aarhus V || 54 || 150 kr. (1969) || 1949-50 || C. F. Møller || | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
=== Historisk rids === | === Historisk rids === | ||
[[Fil:Journalistkollegiet Børge Venge 1961.jpg|350px|thumb|right|En kollegianer på sit værelse på [[Journalistkollegiet]] i [[Universitetsparken]] i 1961. Journalistkollegiet var et af [[C. F. Møller]]s ”gamle kollegier”, der rummede værelser til studerende ved [[Journalisthøjskolen]] fra 1957 til 1971.]] | [[Fil:Journalistkollegiet Børge Venge 1961.jpg|350px|thumb|right|En kollegianer på sit værelse på [[Journalistkollegiet]] i [[Universitetsparken]] i 1961. Journalistkollegiet var et af [[C.F. Møller]]s ”gamle kollegier”, der rummede værelser til studerende ved [[Journalisthøjskolen]] fra 1957 til 1971.]] | ||
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C.F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | ||
1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var [[Børglum Kollegiet]] (1963-67), [[Vilhelm Kiers Kollegium]] (1968), [[Hejredalskollegiet]] (1968), [[Rundhøjkollegiet]] (1968), [[Ravnsbjergkollegiet]] (1968-69) og [[Grundtvigshus Kollegiet]] (1969), imens byens største kollegium, [[Skjoldhøjkollegiet]], stod færdigt i 1973. | 1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var [[Børglum Kollegiet]] (1963-67), [[Vilhelm Kiers Kollegium]] (1968), [[Hejredalskollegiet]] (1968), [[Rundhøjkollegiet]] (1968), [[Ravnsbjergkollegiet]] (1968-69) og [[Grundtvigshus Kollegiet]] (1969), imens byens største kollegium, [[Skjoldhøjkollegiet]], stod færdigt i 1973. | ||
