10.897
redigeringer
Else Marie Pade (1924-2016): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Else Marie Pade''' | '''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik. | ||
Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død i 2016. | |||
Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. | |||
Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960. | |||
=== Barndom i Aarhus === | === Barndom i Aarhus === | ||
Else Marie Pade blev født i Aarhus | Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere. | ||
Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger. | |||
Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], der på det tidspunkt var en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. | |||
Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. | |||
=== Modstandskamp === | === Modstandskamp === | ||
| Linje 31: | Linje 29: | ||
I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. | I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez. | ||
I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på | I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på Dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken. | ||
Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert. | Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert. | ||
Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere. | Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere. | ||
=== Den sene anerkendelse === | === Den sene anerkendelse === | ||
Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016. | Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016. | ||
