127
redigeringer
Else Marie Pade (1924-2016): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik. | Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik. | ||
I 1946 blev hun gift med Henning Pade | I 1946 blev hun gift med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner. Parret blev skilt i 1960. | ||
=== Barndom i Aarhus === | === Barndom i Aarhus === | ||
Else Marie Pade blev født i Aarhus d. 2. december i 1924. Hun voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hun var datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. Forældrene havde før Else Marie | Else Marie Pade blev født i Aarhus d. 2. december i 1924. Hun voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hun var datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. Forældrene havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. | ||
Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. | Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset | Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og blev banket. | Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset | Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og blev banket. | ||
I arresten skrev hun sangen Du og jeg og stjernerne ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder. | I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder. | ||
Under indsættelsen i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus | Under indsættelsen i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert. | Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert. | ||
Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren | Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere. | ||
=== Den sene anerkendelse === | === Den sene anerkendelse === | ||
Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016. | Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016. | ||
