4.790
redigeringer
Sabro Sogn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Sognets tidlige historie
Laura B. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "350px|thumb|right|Sabro Kirke. Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv. '''Sabro Sogn''' ligger i Aarhus Kommune. Sognet hører under Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Sognet grænser op til Folby Sogn, Søften Sogn, Lading sogn, Fårup Sogn og Borum Sogn. Det er kun de to sidstnævnte, der også hører til Aarhus Kommune. Sabro er hovedbyen i Sabro Sogn, og Sabro Kirke, der stammer fra slutningen af 1100...") |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
===Sognets tidlige historie=== | ===Sognets tidlige historie=== | ||
Sabro Sogn har rødder tilbage til middelalderen. Sognets kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Det formodes | Sabro Sogn har rødder tilbage til middelalderen. Sognets kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Det formodes, at Sabro tidligere udgjorde sit eget pastorat. I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold fra. 28. maj 1573 nævnes nemlig en præst i Sabro Sogn. I 1591 var sognet sammen med Fårup anneks til Lading Sogn. Denne konstellation vedblev frem til 1903, og alle 3 sogne hørte til Sabro Herred i [[Aarhus Amt]]. Præsten boede i præstegården i Skjoldelev, hvorfra han rejste til sognenes kirker, når han skulle holde gudstjeneste. | ||
Sabro hørte i senmiddelalderen under Skanderborg Len, hvilket betød, at området var styret af lensmænd på Skanderborg Slot. I gejstlig henseende indgik sognet i middelalderen i Aarhus bispedømme. I Sabro Herred var mere end 30 % af bønderne selvejere på reformationstiden. De fleste blev dog fæstebønder i løbet af middelalderen. Bønderne ernærede sig hovedsageligt af korn og husdyrhold. | Sabro hørte i senmiddelalderen under Skanderborg Len, hvilket betød, at området var styret af lensmænd på Skanderborg Slot. I gejstlig henseende indgik sognet i middelalderen i Aarhus bispedømme. I Sabro Herred var mere end 30 % af bønderne selvejere på reformationstiden. De fleste blev dog fæstebønder i løbet af middelalderen. Bønderne ernærede sig hovedsageligt af korn og husdyrhold. | ||
Ifølge Pontoppidans Atlas benyttede de kejserlige tropper under [https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/kejserkrigen-1625-1629 Kejserkrigen] i 1628 [[Sabro Kirke|Sabro Kirke]] som kornmagasin og skød til måls efter liget af den gravlagte Laurids Rostrup. Ifølge kirkebogen blev der under Kejserkrigen ikke holdt gudstjeneste et helt år. | Ifølge Pontoppidans Atlas benyttede de kejserlige tropper under [https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/kejserkrigen-1625-1629 Kejserkrigen] i 1628 [[Sabro Kirke|Sabro Kirke]] som kornmagasin og skød til måls efter liget af den gravlagte Laurids Rostrup. Ifølge kirkebogen blev der under Kejserkrigen ikke holdt gudstjeneste et helt år. | ||
===Fårup blev det nye hovedsogn=== | ===Fårup blev det nye hovedsogn=== | ||
