1.375
redigeringer
Teatret i Kannikegade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
=== Teaterkunst igennem stormvejr og vinterkulde === | === Teaterkunst igennem stormvejr og vinterkulde === | ||
Rejsende teaterselskaber fik stor betydning for teaterkulturen i 1800-tallets Aarhus, særligt efter Polyhymnia åbnede for udlejning af teatret i Kannikegade. Selskaberne opførte teaterforestillinger med imponerende kunnen og var rutineret i et bredt repertoire af teaterstykker. Ihærdigt anstrængte de sig for at bringe teaterkunsten til Aarhus og andre provinsbyer. De kom fra både nær og fjern – ud over de danske selskaber kom flere også fra Tyskland. Rejsen kunne være særlig hård afhængig af årstid og vejr. Hvis turen gik mellem øer og fastland, skete det til søs, og i stormvejr blev sejlturen vanskelig og ekstra langvarig. På landjorden foregik rejsen i vogne på veje, som dengang var elendige. Turen var hård om vinteren, særligt når den foregik i åbne vogne. På kolde vinterdage måtte skuespillerne låne teaterdirektørens varmeste teaterkostumer for at holde varmen. Når vejret blev for ufremkommeligt, var en mulighed at gøre ophold ved en landevejskro. Undervejs kom selskaberne ud til alle landets kroge, og intet lokale var for ringe til at danne ramme om teaterkunsten. Lystigt | Rejsende teaterselskaber fik stor betydning for teaterkulturen i 1800-tallets Aarhus, særligt efter Polyhymnia åbnede for udlejning af teatret i Kannikegade. Selskaberne opførte teaterforestillinger med imponerende kunnen og var rutineret i et bredt repertoire af teaterstykker. Ihærdigt anstrængte de sig for at bringe teaterkunsten til Aarhus og andre provinsbyer. De kom fra både nær og fjern – ud over de danske selskaber kom flere også fra Tyskland. Rejsen kunne være særlig hård afhængig af årstid og vejr. Hvis turen gik mellem øer og fastland, skete det til søs, og i stormvejr blev sejlturen vanskelig og ekstra langvarig. På landjorden foregik rejsen i vogne på veje, som dengang var elendige. Turen var hård om vinteren, særligt når den foregik i åbne vogne. På kolde vinterdage måtte skuespillerne låne teaterdirektørens varmeste teaterkostumer for at holde varmen. Når vejret blev for ufremkommeligt, var en mulighed at gøre ophold ved en landevejskro. Undervejs kom selskaberne ud til alle landets kroge, og intet lokale var for ringe til at danne ramme om teaterkunsten. Lystigt opførte de teaterstykker på hølofter og i folks stuer, og det skabte stor glæde. | ||
=== En aften på første række === | === En aften på første række === | ||
| Linje 57: | Linje 57: | ||
[[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg|150px|thumb|right|Sophus Birck. Fotograf Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]] | [[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg|150px|thumb|right|Sophus Birck. Fotograf Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]] | ||
Efter Sophus Birck købte teatret i Kannikegade i 1871, indrettede han privatbolig over indgangen, og her nød han en fin fortjeneste ved at udleje teatret. Med Bircks overtagelse, blev en ny periode indledt. Det blev en periode, hvor kritik af teatret lå øverst på agendaen, og den tog især udgangspunkt i teaterbygningens dårlige vedligeholdelse. Nogle siddepladser var uden rygstøtte, og teatersalens gulv var så råddent, at der var fare for at træde igennem. Kulisserne på scenen var gamle og slidte | Efter Sophus Birck købte teatret i Kannikegade i 1871, indrettede han privatbolig over indgangen, og her nød han en fin fortjeneste ved at udleje teatret. Med Bircks overtagelse, blev en ny periode indledt. Det blev en periode, hvor kritik af teatret lå øverst på agendaen, og den tog især udgangspunkt i teaterbygningens dårlige vedligeholdelse. Nogle siddepladser var uden rygstøtte, og teatersalens gulv var så råddent, at der var fare for at træde igennem. Kulisserne på scenen var så gamle og slidte, at publikum kunne se lyset igennem. Derudover blev Birck beskyldt for at fastholde urimeligt høje gaspriser for leje af teatret, selvom prisen fra gasværket var blevet sat ned. Repertoiret blev senere kritiseret for manglende afveksling. Af de teaterstykker som blev opført et år, var der flest komedier, kun få dramaer og ingen tragedier. | ||
I 1881 udviklede kritikken sig til en mindre krig i nogle af byens aviser. Århus Stiftstidende og Aarhus Amtstidende var i offensiv, og tonen var hård. Teatret blev set som et elendigt teater og fik i pressen senere dommen som det værste provinsteater af dem alle. Birck gik til modangreb og forsvarede sit teater, og konflikten fortsatte hen over året. En avis, som var mere venlig stemt, var Jyllands-Posten – muligvis fordi Birck selv var medstifter af avisen, og den i sin første levetid endda benyttede teaterbygningens lokaler som samlingssted. | I 1881 udviklede kritikken sig til en mindre krig i nogle af byens aviser. Århus Stiftstidende og Aarhus Amtstidende var i offensiv, og tonen var hård. Teatret blev set som et elendigt teater og fik i pressen senere dommen som det værste provinsteater af dem alle. Birck gik til modangreb og forsvarede sit teater, og konflikten fortsatte hen over året. En avis, som var mere venlig stemt, var Jyllands-Posten – muligvis fordi Birck selv var medstifter af avisen, og den i sin første levetid endda benyttede teaterbygningens lokaler som samlingssted. | ||
