1.375
redigeringer
Teatret i Kannikegade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
[[Fil:000415954 l.jpg|280px|thumb|right|Olielamper mangler olie på teatret i Kannikegade. På scenen til højre står teaterdirektør J. P. Miller. Maler Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000415954 l.jpg|280px|thumb|right|Olielamper mangler olie på teatret i Kannikegade. På scenen til højre står teaterdirektør J. P. Miller. Maler Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Efter Miller overtog teatret i Kannikegade, indførte han som noget af det første nummerering af siddepladserne, og i sommeren 1854 igangsatte han et større renoveringsarbejde. Teatret fik to indgange, nyindrettede garderober og vestibule samt et billetkontor. I selve teatersalen blev gulvet sænket, og salen fik opsat en balkon, så der blev plads til 700 tilskuere. En avis udtrykte begejstring for den hyggelige og elegante indretning, og en skribent skrev, at hvis teatret fik gasbelysning, så kunne der ikke være andet at ønske. Dette ønske gik i opfyldelse i sommeren 1858, da der blev installeret gas fra byens nye [[Aarhus Gasværk|gasværk]]. Gaslyset blev tændt for første gang | Efter Miller overtog teatret i Kannikegade, indførte han som noget af det første nummerering af siddepladserne, og i sommeren 1854 igangsatte han et større renoveringsarbejde. Teatret fik to indgange, nyindrettede garderober og vestibule samt et billetkontor. I selve teatersalen blev gulvet sænket, og salen fik opsat en balkon, så der blev plads til 700 tilskuere. En avis udtrykte begejstring for den hyggelige og elegante indretning, og en skribent skrev, at hvis teatret fik gasbelysning, så kunne der ikke være andet at ønske. Dette ønske gik i opfyldelse i sommeren 1858, da der blev installeret gas fra byens nye [[Aarhus Gasværk|gasværk]]. Gaslyset blev tændt for første gang 3. november samme år, og med det kunne Miller beundre sit nyistandsatte teater i gaslysets flammer. | ||
Miller døde i 1864, og det viste sig, at han havde testamenteret teatret til Parmo Petersen, som var en af Millers skuespillere. Petersen havde dårlig tid til at drive teater, så han overlod den daglige ledelse til [[Sophus Birck]], og i oktober 1871 gik ejerskabet til Birck, da han købte teatret. Men han var heller ikke selv interesseret i at drive teater på normal vis. I stedet kunne han se en forretning i at udleje teatret til rejsende teaterselskaber. Udlejning til sådanne selskaber var ikke noget nyt, da han overtog teatret. Allerede i 1822 valgte Polyhymnia at ophøre som dramatisk selskab og at udelukkende fortsætte som selskabelig forening. Omkring samme tid besluttede Polyhymnia også at leje teatret ud til rejsende selskaber. | Miller døde i 1864, og det viste sig, at han havde testamenteret teatret til Parmo Petersen, som var en af Millers skuespillere. Petersen havde dårlig tid til at drive teater, så han overlod den daglige ledelse til [[Sophus Birck]], og i oktober 1871 gik ejerskabet til Birck, da han købte teatret. Men han var heller ikke selv interesseret i at drive teater på normal vis. I stedet kunne han se en forretning i at udleje teatret til rejsende teaterselskaber. Udlejning til sådanne selskaber var ikke noget nyt, da han overtog teatret. Allerede i 1822 valgte Polyhymnia at ophøre som dramatisk selskab og at udelukkende fortsætte som selskabelig forening. Omkring samme tid besluttede Polyhymnia også at leje teatret ud til rejsende selskaber. | ||
