592
redigeringer
Maja1293 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16560948494071, 10.218436509105553~Gangbroens tidligere placering; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.16560948494071, 10.218436509105553 |align=right }}</div> '''Gangbroen mellem Skovvejen og Fiskerivej''', ''Østbanebroen'', var en bro, der gik over jernbanen fra Skovvejen til Fiskerivej. Den blev bygget på baggrund af et ønske fra beboere fra Trøjborg, fiskere fra den nordlige ende af byen og...") |
Maja1293 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet samt arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe og længe undervejs. Så havneingeniør H. A. Staarup var formentlig lederen på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet. | Aarhus Havneudvalg stod som bygherre for gangbroprojektet og entreprenørfirmaet A/S N. M. Bak & søn som entreprenør. Sandsynligvis har [[Aarhus Kommune]] været tæt ind over og muligvis Banestyrelsen. Statsbanerne hjalp i hvert fald til med en kørekran under byggeriet samt arealet, Østbaneterrænet, tilhørte på daværende tidspunkt formentlig DSB. Den blev bygget på baggrund af et forslag fra Havneudvalget. Det fremgår også, at broen er noteret som en del af havnens budget, og at det er Aarhus Havn, som bygger broen i fællesskab med andre. Så det er vel [[Aarhus Havn]] og formentlig den siddende havneingeniør [[H. A. Staarup]], der har stået i spidsen for projektet. Broen var som nævnt et projekt, som havde været ønsket længe og længe undervejs. Så havneingeniør H. A. Staarup var formentlig lederen på projektet, men sandsynligvis blev broen opført efter tegninger af den tidligere havneingeniør [[Holger Gebauer|Holger J. Gebauer]], da planerne for broen havde ligget færdig længe. Gebauer trådte af som havneingeniør i december 1947, hvorefter Staarup overtog. Det er dog spekulationer, da det ikke vides, hvem som har tegnet broen. Det kan også være tegninger af en hel tredje, men formentlig har havneingeniøren været ind over projektet. | ||
=== | === Navngivningskonkurrence === | ||
Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (med ok fra Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn, som kunne bruges i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden. | Imens broen blev bygget i 1949-50 lavede [[Århus Stiftstidende]] en konkurrence (med ok fra Havneudvalget), hvor byens borgere kunne skrive forslag til, hvad broen skulle hedde, da den manglede et mere mundret navn, som kunne bruges i daglig tale. Indtil videre figurerede kun navnet ”Gangbro over [[Østbanegården|Østbanegaarden]]s Terræn til [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbaadehavnen]] og Fiskerihavnen”. Vindernavnet, som flest af læserne stemte på, blev ”Østbanebroen”. Der er derimod ikke meget, som tyder på, at det navn er holdt ved og brugt særlig meget i eftertiden. | ||
redigeringer