Anonym

Moritz Rudolph Koppel (1828-1901): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Moritz Rudolph Koppel (1828-1901).jpg|thumbnail|Moritz Rudolph Koppel]]
<div class="tright">{{#display_map:
Manufakturhandler og senere sparekassedirektør '''Moritz Rudolph Koppel''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 16. maj 1870 - 31. december 1871. Ridder af Dannebrog 1886.
56.157410,10.209065~[[Store Torv 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157410,10.209065
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:Moritz Rudolph Koppel (1828-1901).jpg|350px|thumb|right|Moritz Rudolph Koppel]]
 
'''Moritz Rudolph Koppel''' var manufakturhandler og senere sparekassedirektør i Aarhus samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 16. maj 1870 til 31. december 1871. Han blev ridder af Dannebrog 1886.


Født 29. juni 1828 i Assens, død 26. januar 1901 i Aarhus.
Født 29. juni 1828 i Assens, død 26. januar 1901 i Aarhus.
Forældre: Købmand Moses Koppel og hustru Betty Wulff.
 
Gift 1. gang 30. april 1856 i Hamburg med Mine Wulff, født 28. marts 1834 i Hamburg, død 12. december 1858 i Aarhus.  
Søn af købmand Moses Koppel og hustru Betty Wulff.
 
Gift 1. gang 30. april 1856 i Hamburg med [[Mine Koppel (1834-1858)|Mine Wulff]], født 28. marts 1834 i Hamburg, død 12. december 1858 i Aarhus.<br>
Gift 2. gang 21. maj 1861 i Tarup, Taulov sogn, Vejle amt, med Laurine Falkner, født 12. oktober 1838 i Middelfart, død 18. april 1920 i Aarhus, datter af slagtermester, senere proprietær Benjamin Falckner og hustru Ane Sophie Conradsen.  
Gift 2. gang 21. maj 1861 i Tarup, Taulov sogn, Vejle amt, med Laurine Falkner, født 12. oktober 1838 i Middelfart, død 18. april 1920 i Aarhus, datter af slagtermester, senere proprietær Benjamin Falckner og hustru Ane Sophie Conradsen.  


===Karriere===
===Karriere===
Koppel var i lære og blev senere udlært hos manufakturhandler Julius Dessauer på [[Store Torv]] i Aarhus. I 1855 overtog han læremesterens forretning, som han derefter drev til 1873, da han gik over til kun at handle en gros. Denne gren af virksomheden blev i 1886 købt af [[Jørgen Johannes Tarliong|Joh. Tarliong]]. Ved siden af sin manufakturhandel synes Koppel også at have interesseret sig for omsætning af værdipapirer. Han kom i årenes løb til at beklæde adskillige tillidsposter i byen.
Moritz Rudolph Koppel var i lære og blev senere udlært hos manufakturhandler Julius Dessauer på [[Store Torv 8]] i Aarhus.
 
I 1855 overtog han læremesterens forretning, som han derefter drev til 1873, hvorefter han gik over til kun at handle en gros. Denne gren af virksomheden blev i 1886 købt af [[Jørgen Johannes Tarliong|Joh. Tarliong]]. Ved siden af sin manufakturhandel synes Koppel også at have interesseret sig for omsætning af værdipapirer.
 
I årenes løb kom han til at beklæde adskillige tillidsposter i byen.


===Koppels tillidsposter===
===Koppels tillidsposter===
I 1868-71 var Koppel formand for Aarhus Handelsforening, hvis ledelse han afstod i utide på grund af en skarpt udtalt uenighed med [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], der ønskede, at foreningen skulle udvise mere initiativ. I 1871 var han en af medstifterne af [[Aarhuus Privatbank]], og han blev den første formand for bankens repræsentantskab. Ved [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbanks]] oprettelse i 1874 indtrådte Koppel i denne, og da den kort efter blev overtaget af Københavns Handelsbank, fortsatte han som tilsynsførende. Sin hovedindsats for de århusianske pengeinstitutter kom Koppel dog til at yde i Spare- og Laanekassen. Efter 1878 blev han kassens administrerende direktør og fungerede som sådan til sin død. Koppel havde herudover formandsplads i [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] første repræsentantskab, hvortil han blev valgt 1897. Han var i den forbindelse, initiativtageren til den nye teaterbygning. Koppel hørte til de borgere, der om sommeren på landet i [[Brabrand]]. I 1872 erhvervede han ejendommen "Nøjsomhed" ved Silkeborg, hvis have især havde hans interesse. Han både solgte og udstillede frugter derfra.
I 1868-71 var Koppel formand for Aarhus Handelsforening, hvis ledelse han afstod i utide på grund af en skarpt udtalt uenighed med [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], der ønskede, at foreningen skulle udvise mere initiativ.
 
I 1871 var han en af medstifterne af [[Aarhuus Privatbank]], og han blev den første formand for bankens repræsentantskab.
 
Ved [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbanks]] oprettelse i 1874 indtrådte Koppel i denne, og da den kort efter blev overtaget af Københavns Handelsbank, fortsatte han som tilsynsførende.
 
Sin hovedindsats for de århusianske pengeinstitutter kom Koppel dog til at yde i [[Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn|Spare- og Laanekassen]]. Efter 1878 blev han kassens administrerende direktør og fungerede som sådan til sin død.
 
Koppel havde herudover formandsplads i [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] første repræsentantskab, hvortil han blev valgt i 1897. Han var i den forbindelse, initiativtageren til den nye teaterbygning.
 
Koppel hørte til de borgere, der om sommeren boede på landet i [[Brabrand]]. I 1872 erhvervede han ejendommen "Nøjsomhed" ved Silkeborg, hvis have især havde hans interesse. Han både solgte og udstillede frugter derfra.


===Byrådet===
===Byrådet===
I Aarhus Byråd blev han indvalgt ved suppleringsvalget 16. maj 1870 i stedet for [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)|J.U. Gerdes]]. Han havde kun sæde i rådet til periodens udløb januar 1873.   
I [[Aarhus Byråd]] blev han indvalgt ved suppleringsvalget 16. maj 1870 i stedet for [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)|J.U. Gerdes]]. Han havde kun sæde i rådet til periodens udløb januar 1873.   


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
10.897

redigeringer