4.790
redigeringer
Mindebro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Den første Mindebro blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd. Fiskergade og Skolegade blev forbundet, og broen skabte muligheder for, at folk fra syd nemt kunne bevæge sig mod den gamle havn, som havde står betydning for datidens skibsfart. Broen var en vindebro - en klapbro - der kunne åbnes. Derved kunne skibe lægge til helt oppe ved det nuværende vadested ved [[Immervad]]. | Den første Mindebro blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd. Fiskergade og Skolegade blev forbundet, og broen skabte muligheder for, at folk fra syd nemt kunne bevæge sig mod den gamle havn, som havde står betydning for datidens skibsfart. Broen var en vindebro - en klapbro - der kunne åbnes. Derved kunne skibe lægge til helt oppe ved det nuværende vadested ved [[Immervad]]. | ||
===1730: En fast bro=== | |||
Omkring 1730 blev det nødvendigt med en ny bro. Amtmanden [[Frederik Danneskiold-Samsøe]] ønskede, at der igen blev etableret en vindebro. Efter havnens ønske blev det en fast bro, idet man mente, at der var plads nok til skibene i det åbne stykke vand fra broen til åens udløb i bugten. | Omkring 1730 blev det nødvendigt med en ny bro. Amtmanden [[Frederik Danneskiold-Samsøe]] ønskede, at der igen blev etableret en vindebro. Efter havnens ønske blev det en fast bro, idet man mente, at der var plads nok til skibene i det åbne stykke vand fra broen til åens udløb i bugten. | ||
I 1777 udgav [[Nicolai Jonge (1727-1789)]], der var sognepræst i Allerslev sogn, sin "Chorografiske Danmarksbeskrivelse", hvor han på næsten 1000 sider beskrev hele kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. I sin beskrivelse af Aarhus lagde Jonge blandt andet vægt på to af byens broer "Broebergsbroe og Mindebroe". Jonge beskriv broernes udseende samt, hvordan de blev vedligeholdt: "(...)de hvile paa Pæle, nedrammede i Aaen, som ere belagte med Planker, og deroven over ere de brolagte; Havnen vedligeholder Mindebroen, som af nye blev gjort Aar 1748". | |||
=== 1836: Træbroen === | === 1836: Træbroen === | ||
| Linje 28: | Linje 31: | ||
Den cementerede bro fra 1896 blev nedrevet i slutningen af 1930'erne som følge af [[Åboulevarden]]'s overdækning. | Den cementerede bro fra 1896 blev nedrevet i slutningen af 1930'erne som følge af [[Åboulevarden]]'s overdækning. | ||
===Livet omkring broen=== | |||
Broerne i Aarhus blev knudepunkter i byen, og aarhusianerne orienterede sig ofte efter dem. Det ses blandt andet i de mange salgsannoncer, som fremgår af samtidens aviser. Her blev der ofte ikke givet andre stedslige beskrivelser, end at man kunne træffes ved blandt andet Mindebroen. I 1812 gjorde købmand P. Nørgaard opmærksom på, at man ved ham kunne få "Kjøngs Plaster". I beskrivelsen af, hvor man kunne finde hans forretning lød det "lige for Mindebroen". I 1814 annoncerede købmand Chr. Hansen tillige, at man kunne få "gode tørrede Flynder i Bundter" hos ham "ved Mindebroen", og da Peder Steffensen i 1815 havde planer om at sejle til København, og gerne medtog fragtgods og passagerer, lød beskrivelsen, at man kunne "melde sig hos Christian Hans Hansen ved Mindebroen". | |||
[[Fiskergade]] og området omkring Mindebroen var frem til slutningen af 1800-tallet et fattigt og forholdsvist uhumskt kvarter. Her boede fiskere, daglejere og andre småkårsfolk, og Arhus Fattigvæsen havde fattigboder i området ved Fiskergade og Aaen, hvor byens allerfattigste kunne få ophold. Aarhusianerne dumpede desuden affald og andre efterladenskaber i vandet, således, at der altid hang en stank over området - det var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen. I 1812, mange år før denne beslutning, beskrev en aarhusborger tilstanden omkring Mindebroen i Stiftstidende. Borgeren så gerne, at man plantede flere træer i byen og ønskede desuden, at man tog et kig på "de mange stinkende Rendestene og Pøle", som fandtes i området ved Mindebroen. Derudover mente han, at man skulle fjerne "alle de Uhumskheder", som fandtes på Mindebroens søndre side, og at man burde pålægge skildvagterne at have opsyn med, hvem dem der skilte sig af med "Urenlighederne". | |||
== Se også == | == Se også == | ||
| Linje 43: | Linje 51: | ||
* Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Den Nye Mindebro. 18-07-1896. | * Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Den Nye Mindebro. 18-07-1896. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Den Nye Mindebro. 27-09-1896. | * Aarhus Stiftstidende. Den Nye Mindebro. 27-09-1896. | ||
* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009 | |||
* Sejrs Sedler (1700-1970), Broer, original kilde: Jonge; Chorografisk Beskrivelse, 1777, Aarhus Stadsarkiv | |||
* Sejrs Sedler (1700-1970), P. Nørgaard, Aarhus Stiftstidende, 1812-04-11, Aarhus Stadsarkiv | |||
* Sejrs Sedler (1700-1970), Chr. Hansen, Aarhus Stiftstidende, 1814-01-25, Aarhus Stadsarkiv | |||
* Sejrs Sedler (1700-1970), Peder Stephensen, Aarhus Stiftstidende, 1815-06-10, Aarhus Stadsarkiv | |||
* Sejrs Sedler (1700-1970), Gader, Aarhus Stiftstidende, 1812-12-18, Aarhus Stadsarkiv | |||
* Berg, Laura Luise Løkke, Aarhus Fattigvæsen 1760-1803. På kanten mellem reformation og oplysningstid. Speciale, Aarhus Universitet, 2020 | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||
