Anonym

Letbanen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Letbanen (vis kildekode)

Versionen fra 1. sep. 2021, 14:05

3.257 bytes tilføjet ,  1. september 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.
Det forventes, at letbanestrækningen vil få 56.100 daglige påstigninger. Strækningen er den første af tre yderligere planlagte letbaneetaper: Aarhus Ø-Brabrand, Aarhus-Hinnerup og Aarhus-Hasselager.


'''Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen'''
=== Fordele og ulemper ved indførelsen af letbanen ===


Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.  
Der er flere fordele ved at indføre letbanen. Samtidig med at antallet af pendlere til Aarhus vokser, foregår der en koncentration på store arbejdspladser som Navitas, Aarhus Universitet og Det Nye Universitetshospital. Det vil medføre et stigende pres på byens gader og ringgadesystem. Letbanen er et effektivt transportmiddel – mange kan transporteres uden at optage alt for meget plads i gaderummet. Den bringer Aaarhus-områdets byer og bydele tættere sammen. Og så er der tale om bæredygtig transport. Letbanen kører på el og bidrager til reduktion af CO2 udledningen.  
Linje 22: Linje 22:
I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.  
I byrådet er der modstand af letbaneprojektet blandt de borgerlige partier, blandt andet ud fra den betragtning, at der er kommet tiltag til nye og billigere transportmidler, mens man har planlagt letbanen.  


'''Finansieringen'''
=== Finansieringen ===


Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.  
Aarhus Letbane finansieres ifølge Lov om Aarhus Letbane af de tre interessenter: Aarhus Kommune, Staten og Region Midtjylland.  
Linje 38: Linje 38:
Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.
Parterne hæfter for uforudsete udgifter udover det, der er fastlagt i anlægsbudgettet, i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet.


'''Letbanens indvielse aflyst'''
=== Letbanens indvielse aflyst ===


Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse
Det var meningen at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse


'''Stadsarkitektens biddrag'''
=== Stadsarkitektens biddrag ===


I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.
I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor, i 2017, til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.


'''Letbaner i Aarhus i historik''' v/ Niels Schmidt tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.  
=== Letbaner i Aarhus i historik ===
v/ Niels Schmidt, MTM-ledelsessekretariatet, tidligere vejchef i Aarhus Kommune og chefkonsulent på Letbanen i Aarhus.  


==== 1999 ====
==== 1999 ====
Linje 307: Linje 308:


* 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.
* 26. marts 2014: Byrådet vedtager, at Aarhus Kommune vil stå i forskud (skønnet 30 mio. kr.) til forberedelse af tunneller under Nørrebrogade så de delvis kan anlægges ifm. letbanen. Regningen skal senere betales af universitetet, når de forventeligt overtager kommunehospitalet.
* 12. maj 2014: Møde på Aarhus Rådhus mellem transportminister Magnus Heunicke, Jacob Bundsgaard, Kristian Würtz og Bent Hansen om etape 1´s økonomi. Der tegner sig en vilje hos ministeren om forlig. Ideen om en østjysk mobilitetskommission luftes.
* 21. maj 2014: Byrådet vedtager en fælleshenvendelse til folketinget og regeringen under overskriften: Behov for hurtig afklaring af det statslige tilskud til Aarhus Letbane.
* 12. juni 2014: Der indgås aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om metro, letbane, nærbane og cykler, herunder statens andel af merudgifterne til etape 1.
* 25. juni 2014: Byrådet vedtager indstilling om at anlægsselskabet kan indgå kontrakt på transportpakken med konsortiet ASAL (Stadler og Ansaldo STS). Godkendelse meddeles til anlægsselskabet ved mail af 9. juli 2014 fra borgmester Jacob Bundsgaard.
* 9. juli 2014: Borgmester Jacob Bundsgaard for Aarhus Kommune og regionsdirektør Bo Johansen for Region Midtjylland godkender aftale om bl.a. statens udtræden af anlægsselskabet. Aftalen er en forudsætning for, at staten vil bidrage til etape 1’s merudgifter, og at anlægsselskabet kan underskrive kontrakten med ASAL. Udkast til interessentaftale frem og tilbage i forhold til kammeradvokaten.
* 11. juli 2014: Udkast til ”Forslag til Lov om ændring af færdselsloven" sendes i høring.
* 20. august 2014: Anlægsselskabet sender fælles høringssvar fra AL, AaK, Midt-trafik, Ring 3 Letbane og Odense Letbane til Lov om ændring af færdselsloven.
* 30. juli 2014: Magnus Heunicke underskriver interessentaftalen.
* 31. juli 2014: ´Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet’ træder i kraft.
* 20. august 2014: Bestyrelsen i Aarhus Letbane Drift beslutter at prækvalificere fire virksomheder til at byde på letbanedriften. De fire virksomheder Ansaldo STS S.p.A., Arriva Letbane, Keolis SA og RATP Dé-veloppement S.A. (sidstnævnte har senere trukket sig).
* 16. august 2014: Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgår overenskomst for letbaneførere.
* 28.august 2014: Finansudvalget tiltræder aktstykke 139 vedr. fordyrelse af Aarhus Letbane, og anlægsselskabet overleverer en ”Notice to proceed” til ASAL konsortiet.
* 24. september 2014: Byrådet godkender høringssvar til Lov om ændring af lov om Aarhus letbane.
* 18. december 2014: Lov om ændring af færdselslov (L30A-2014) vedtages af Folketinget.
==== 2015 ====
* 5. februar 2015: Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane (L52 - 2014) vedtages af folketinget.
* 18. marts 2015: Byrådet godkender indstillingen om sammenlægning af anlægs- og driftsselskabet.
* 1.juni 2015: Letbanetogenes (Variobahn og Tango) design offentliggøres i Den Rå Hal på Godsbanen med deltagelse af Bent Hansen og Kristian Würtz. Transportminister Magnus Heunicke når ikke frem, da han er med tog (pga. sporarbejde).
* 16.juni 2015: Aarhus Letbane Drift I/S og Keolis underskriver operatørkontrakten.
* 28.august 2015: Byrådet godkender indstilling om opstart af plan- og VVM-processer for letbanens etape 2 (Brabrand og Lisbjerg).




Maja1293
592

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/59939"