9.452
redigeringer
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''[[Kystvejen]] | <div class="tright">{{#display_map: | ||
[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg| | 56.158606,10.213286~[[Skovvejen 1]]; | ||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.158606,10.213286 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Kystvejen 5''' er en adresse på [[Kystvejen]] ved den historiske havnefront i det centrale Aarhus. Den rigt-detaljerede bygning har igennem tiderne rummet en del forskellige funktioner. | |||
[[Fil:B775100-CD0374-110683.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 5 i 1904]] | |||
{{WaVE|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
=== Sct. Olufs Badeanstalt === | === Sct. Olufs Badeanstalt === | ||
Linje 9: | Linje 21: | ||
I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far. | I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far. | ||
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945 | Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. | ||
=== Efter badeanstalten === | === Efter badeanstalten === | ||
Linje 21: | Linje 33: | ||
I 1983 flyttede Robertson ind i bygningen. Robertson blev ledet af direktør [[Ib Falkenfleth]]. Året efter åbnede LK(Lauritz Knudsen) en butik i forretningslokalerne. | I 1983 flyttede Robertson ind i bygningen. Robertson blev ledet af direktør [[Ib Falkenfleth]]. Året efter åbnede LK(Lauritz Knudsen) en butik i forretningslokalerne. | ||
=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | |||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | |||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | |||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | |||
== Se også == | |||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | |||
== Kystvejen 5 på Aarhusarkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47682}} | |||
== Kulturmiljøer ved vandet == | |||
{{WaVE|text=Kystvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens Samling] | * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens Samling] | ||
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler] | * [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||