Anonym

Christiansgades Skole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg|400px|thumb|right|Christiansgades Skole 1909.]]
<div class="tright">{{#display_map:
 
56.15393678287024,10.20181830623826~[[Christiansgades Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15393678287024,10.20181830623826
|align=right
}}</div>
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg|350px|thumb|right|Christiansgades Skole 1909.]]
I 1897 blev ønsket om en ny [[Borgerpigeskolen|Borgerpigeskole]] til erstatning for den gamle i [[Vestergade]] 23 fremlagt. Året efter blev det bestemt, at den skulle ligge på [[Bispetoften]]  i den sydlige del af [[Vester Allé]].<br>
I 1897 blev ønsket om en ny [[Borgerpigeskolen|Borgerpigeskole]] til erstatning for den gamle i [[Vestergade]] 23 fremlagt. Året efter blev det bestemt, at den skulle ligge på [[Bispetoften]]  i den sydlige del af [[Vester Allé]].<br>
Den nyopførte Christiansgades Skole, som var tegnet af  arkitekt [[C. Harild]], blev taget i brug i 1900.<br>
Den nyopførte Christiansgades Skole, som var tegnet af  arkitekt [[C. Harild]], blev taget i brug i 1900.<br>
Linje 6: Linje 13:
Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br>  
Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br>  


[[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg|400px|thumb|right|Elever på Christiansgades Skole 1902. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
[[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg|350px|thumb|right|Elever på Christiansgades Skole 1902. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
==Skolens lærere==
==Skolens lærere==
[[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901, i 1916 afløste hun som 42-årig [[Arnstrup]] som overlærer og blev dermed første kvinde i en kommunal lederstilling i Aarhus. Den seminarieuddannede forfatter [[Richardt Gandrup]] var lærer ved skolen fra 1925 til 1935, og det var hans fortjeneste, at Pigekoret fra Christiansgades Skole blev efterspurgt til udenbys koncerter og radiotransmissioner som et af landets fineste skolekor. Med koncerter i Viborg og [[Aarhus Domkirke|Aarhus]] Domkirker i 1935 sluttede et smukt kapitel i skolens historie.
[[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901, i 1916 afløste hun som 42-årig [[Arnstrup]] som overlærer og blev dermed første kvinde i en kommunal lederstilling i Aarhus. Den seminarieuddannede forfatter [[Richardt Gandrup]] var lærer ved skolen fra 1925 til 1935, og det var hans fortjeneste, at Pigekoret fra Christiansgades Skole blev efterspurgt til udenbys koncerter og radiotransmissioner som et af landets fineste skolekor. Med koncerter i Viborg og [[Aarhus Domkirke|Aarhus]] Domkirker i 1935 sluttede et smukt kapitel i skolens historie.
Linje 62: Linje 69:


Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole.
Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole.
== Se også ==
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]
== Christiansgades Skole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110620}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
Linje 74: Linje 87:
*Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen)
*Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen)
*Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen.
*Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen.
====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]


[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153655 longitude=10.201805>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201805, 56.153655] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>