19
redigeringer
Sydafrikakomiteen i Århus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''</big> | '''</big> | ||
Soweto-opstanden og den blodige nedkæmpelse af den var baggrunden for, at Sydafrikakomiteen blev dannet i Århus. Initiativet kom fra Kirkernes Raceprogram, der i det tidlige efterår 1976 arrangerede et offentligt møde på "Huset" med den sydafrikanske flygtning Godfrey Beck, som taler. En bred vifte af organisationer og partier var indbudt til mødet med det formål at få skabt et fælles, lokalt initiativ i solidaritet med apartheid-regimets modstandere | Soweto-opstanden og den blodige nedkæmpelse af den var baggrunden for, at Sydafrikakomiteen blev dannet i Århus. Initiativet kom fra Kirkernes Raceprogram, der i det tidlige efterår 1976 arrangerede et offentligt møde på "Huset" med den sydafrikanske flygtning Godfrey Beck, som taler. En bred vifte af organisationer og partier var indbudt til mødet med det formål at få skabt et fælles, lokalt initiativ i solidaritet med apartheid-regimets modstandere. | ||
I løbet af de næste måneder blev grundlaget, organisationsformen og aktivitetsplanen skitseret med Kirkernes Raceprogram, Mellemfolkeligt Samvirke og DKP, som de afgørende parter. Godfrey Beck var med fra Raceprogrammet, men han havde været formand for tekstilarbejdernes fagforening i Durban i begyndelsen af 1960´erne. Siden 1974 havde han været FN-flygtning i Århus, og han blev en central ildsjæl i Sydafrikakomiteen frem til sin død i 1986. | I løbet af de næste måneder blev grundlaget, organisationsformen og aktivitetsplanen skitseret med Kirkernes Raceprogram, Mellemfolkeligt Samvirke og DKP, som de afgørende parter. Godfrey Beck var med fra Raceprogrammet, men han havde været formand for tekstilarbejdernes fagforening i Durban i begyndelsen af 1960´erne. Siden 1974 havde han været FN-flygtning i Århus, og han blev en central ildsjæl i Sydafrikakomiteen frem til sin død i 1986. | ||
| Linje 19: | Linje 18: | ||
Komiteens deltagende organisationer var enige om, at på længere sigt skulle der etableres en landsdækkende solidaritetskomite, men der var opstod alvorlig uenighed om taktikken. Raceprogrammet, MS-Århus og Kommunisterne ville lade en boykotkampagne være snebolden, der efterhånden som den bredte sig, ville skabe grobund for en landsdækkende komite. Internationalt Forum, som havde været med fra starten, ville have den landsdækkende komite dannet først, og forud for boykotten skulle der laves en oplysningskampagne. Striden endte med at Internationalt Forum forlod komiteen inden boykotten gik i gang. | Komiteens deltagende organisationer var enige om, at på længere sigt skulle der etableres en landsdækkende solidaritetskomite, men der var opstod alvorlig uenighed om taktikken. Raceprogrammet, MS-Århus og Kommunisterne ville lade en boykotkampagne være snebolden, der efterhånden som den bredte sig, ville skabe grobund for en landsdækkende komite. Internationalt Forum, som havde været med fra starten, ville have den landsdækkende komite dannet først, og forud for boykotten skulle der laves en oplysningskampagne. Striden endte med at Internationalt Forum forlod komiteen inden boykotten gik i gang. | ||
Boykotten blev faktisk geografisk bred fra starten, og det skyldtes alliancen med Festivalkomiteen, som var et samarbejde mellem en lang række organisationer for uddannelsessøgende og unge. Festivalkomiteen var oprettet for at udbrede dansk deltagelse i den 11.Verdens-Ungdomsfestival på Cuba i 1978, der havde kampen mod Apartheid, som et centralt tema. Festivalkomiteen var et DKU-projekt, og samarbejdet mellem Sydafrikakomiteen i Århus og Festivalkomiteen | Boykotten blev faktisk geografisk bred fra starten, og det skyldtes alliancen med Festivalkomiteen, som var et samarbejde mellem en lang række organisationer for uddannelsessøgende og unge. Festivalkomiteen var oprettet for at udbrede dansk deltagelse i den 11.Verdens-Ungdomsfestival på Cuba i 1978, der havde kampen mod Apartheid, som et centralt tema. Festivalkomiteen var et DKU-projekt, og samarbejdet mellem Sydafrikakomiteen i Århus og Festivalkomiteen betød, at Sydafrikakomiteen kunne få udbredt sin kampagne via DKUs netværk, og Festivalkomiteen kunne markere sig med en boykotkampagne. Risikoen ved samarbejdet var, at antikommunismen til højre og venstre lurede på Sydafrikakomiteen. Det kom til udtryk da den fremtrædende Venstremand Arne Christiansen gik i pressen i begyndelsen af november 1977 med et angreb på Sydafrikakomiteen, som han betegnede som en "dækorganisation". Angrebet havde sikkert en virkning på borgerlige modstandere af boykotten, men forberedelserne fortsatte. | ||
Boykotten blev især rettet mod sydafrikansk frugt på dåse. Komiteen havde tilrettelagt kampagnen, så et tilsagn fra en butik om ikke at indkøbe flere sydafrikanske varer var nok til at afværge en demonstration foran indgangen. Tanken var, at det ville gøre det nemmere at få købmændene med på boykotten, og det ville jo heller ikke ramme de sydafrikanske eksportører, hvis komiteen krævede allerede afregnede dåser fjernet fra hylderne. | Boykotten blev især rettet mod sydafrikansk frugt på dåse. Komiteen havde tilrettelagt kampagnen, så et tilsagn fra en butik om ikke at indkøbe flere sydafrikanske varer var nok til at afværge en demonstration foran indgangen. Tanken var, at det ville gøre det nemmere at få købmændene med på boykotten, og det ville jo heller ikke ramme de sydafrikanske eksportører, hvis komiteen krævede allerede afregnede dåser fjernet fra hylderne. | ||
