Sydafrikakomiteen i Århus: Forskelle mellem versioner

Boykotten blev især rettet mod sydafrikansk frugt på dåse. Komiteen havde tilrettelagt kampagnen, så et tilsagn fra en butik om ikke at indkøbe flere sydafrikanske varer var nok til at afværge en demonstration foran indgan­gen. Tanken var, at det ville gøre det nemmere at få købmændene med på boykotten, og det ville jo heller ikke ramme de sydafrikanske eksportører, hvis komiteen krævede allerede afregnede dåser fjernet fra hylderne.  

I ugerne op til boykotten, som var fastsat til perioden 24. november til 10. december,fik aktivi­ster fra Raceprogrammet og MS vedtaget en stribe beslutninger om at udelukke de sydafri­kanske varer på generalforsamlingerne i de lokale brugsforeninger. Da boykotkampagnen startede stod komiteen derfor med det "problem", at en meget stor del af aktionsmålene havde overgivet sig på forhånd! Heldigvis for kampag­nen ville specielt Brugsen i Søndergade, der var gågade og en del af Strøget i Århus, ikke stoppe indkøbet af sydafrikanske varer i den første kampagne-weekend. Der blev uddelt rig­tig mange løbesedler, solgt mange "Projektørlys" og modtaget mange skulderklap på Strøget ved den aktion.

Kulimporten fra Sydafrika kom også i focus under boykotkampagnen. ELSAM havde - efter en mindre prøveladning i 1976 - indgået en importaftale med Shell om køb af sydafrikanske kul, og komiteen havde allerede i marts protesteret overfor Udenrigsminister K.B. An­dersen med krav om at få stoppet kulimporten. Dagen efter boykotkampagnens start afholdt MIDTKRAFT, en af de store parter i  ELSAM, sit repræsentantskabsmøde i Vejlby-Risskov hallen, og komiteen arrangerede en demonstration udenfor, bakket op af elever fra gymnasiet ved siden af.

Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lyk­kedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer.  

Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Med tiden blev Sydafrikakomite­en i Århus  nærmest en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion og samtidig udviklede den sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer.