5.860
redigeringer
Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Artilleristerne i Sukkerhuset
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
===Artilleristerne i Sukkerhuset=== | ===Artilleristerne i Sukkerhuset=== | ||
Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering. | Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis [[Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering. | ||
Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere. | Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere. | ||
Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til. | Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til. | ||
De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i Langelandsgade. | De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i [[Langelandsgade]]. | ||
===Bombet under krigen=== | ===Bombet under krigen=== | ||
