5.860
redigeringer
Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Sidste kaserne
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger. | Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger. | ||
I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse. | I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse. | ||
===Universitetet overtager=== | ===Universitetet overtager=== | ||
