487
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870
Thorup (diskussion | bidrag) |
Thorup (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne. | I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne. | ||
Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt industrivirksomhed efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer. | Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer. | ||
I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til. | I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til. | ||
