487
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Magten i byen
Thorup (diskussion | bidrag) |
Thorup (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge. | Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge. | ||
I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. Kalø Slot blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus. | I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus. | ||
Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser. | Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser. | ||
