3.232
redigeringer
Næshøjskolen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''- Harlev, Framlev, Hørslevbole, Lillering og Tåstrup skoler -''' | '''- Harlev, Framlev, Hørslevbole, Lillering og Tåstrup skoler -''' | ||
Efter gammel skik, hvilket f.eks. vil sige som i Trap Danmark´s andenudgave fra 1879, drejer det sig om [[Århus Amt]], Framlev Herred, Framlev og Harlev sogne med landsbyerne Snåstrup, Labing, Hørslevbol, Vorgårde, Hørslev Gårde og Lillering hørende til Framlev Sogn og Tåstrup, Skibby og Harlevholm hørende til Harlev Sogn. Ved [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], der førte til oprettelsen af den store [[Aarhus Kommune]] og et nyt Århus Amt, handlede det om Harlev-Framlev Kommune, som en af de kommunale enheder, der ved denne lejlighed måtte opgive selvstændigheden. Næshøjskolen i Harlev (Stationsby) var som centralskole i Harlev-Framlev Kommune blevet indviet i september 1959, og den kom nu til sammen med mange andre skoler med en tilsvarende baggrund at indgå i den lange række af skoler, som tilsammen udgør hovedbestanddelen af storkommunens skolevæsen. | Efter gammel skik, hvilket f.eks. vil sige som i Trap Danmark´s andenudgave fra 1879, drejer det sig om [[Århus Amt]], Framlev Herred, Framlev og Harlev sogne med landsbyerne Snåstrup, [[Labing]], [[Hørslevbol]], [[Vorgårde]], Hørslev Gårde og [[Lillering]] hørende til Framlev Sogn og [[Tåstrup]], Skibby og Harlevholm hørende til Harlev Sogn. Ved [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970], der førte til oprettelsen af den store [[Aarhus Kommune]] og et nyt Århus Amt, handlede det om Harlev-Framlev Kommune, som en af de kommunale enheder, der ved denne lejlighed måtte opgive selvstændigheden. Næshøjskolen i Harlev (Stationsby) var som centralskole i Harlev-Framlev Kommune blevet indviet i september 1959, og den kom nu til sammen med mange andre skoler med en tilsvarende baggrund at indgå i den lange række af skoler, som tilsammen udgør hovedbestanddelen af storkommunens skolevæsen. | ||
Af præsteindberetningen til kongen om skoleforholdene i Harlev og Framlev sogne i 1717 fremgik det, at annexsognet Framlev havde haft skolehus, eller måske snarere skoleholderhus, fra 1641, mens det om hovedsognet kom frem, at der ikke tidligere havde været skolehus i Harlev, men at det i høj grad behøvedes, og at det kunne bygges på sædejorden midt i byen til en pris af mindre end 40 rigsdaler, da et 4-fags hus ville være fuldt tilstrækkeligt til Harlevs børn. | Af præsteindberetningen til kongen om skoleforholdene i [[Harlev]] og [[Framlev]] sogne i 1717 fremgik det, at annexsognet Framlev havde haft skolehus, eller måske snarere skoleholderhus, fra 1641, mens det om hovedsognet kom frem, at der ikke tidligere havde været skolehus i Harlev, men at det i høj grad behøvedes, og at det kunne bygges på sædejorden midt i byen til en pris af mindre end 40 rigsdaler, da et 4-fags hus ville være fuldt tilstrækkeligt til Harlevs børn. | ||
Da Frederik 4. i 1721 besluttede sig for på ryttergodset, d.v.s. den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri, at oprette 240 såkaldte rytterskoler, blev Harlev med 75 skolepligtige børn tilgodeset allerede i 1722 og det nærliggende Hørslevbole blot fire år senere i 1726 med den konsekvens, at skolen i Framlev måtte lukke. Der var skolepligt for alle rytterdistriktets børn fra femårsalderen, og de blev undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens skrivning og regning krævede forældrebetaling. For at blive antaget som skoleholder forlangtes, at den pågældende kunne Luthers lille katekismus og var i stand til at katekisere over den, ligesom også læse-, skrive- og regnefærdighederne skulle være i orden. | Da Frederik 4. i 1721 besluttede sig for på ryttergodset, d.v.s. den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri, at oprette 240 såkaldte rytterskoler, blev Harlev med 75 skolepligtige børn tilgodeset allerede i 1722 og det nærliggende Hørslevbole blot fire år senere i 1726 med den konsekvens, at skolen i Framlev måtte lukke. Der var skolepligt for alle rytterdistriktets børn fra femårsalderen, og de blev undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens skrivning og regning krævede forældrebetaling. For at blive antaget som skoleholder forlangtes, at den pågældende kunne Luthers lille katekismus og var i stand til at katekisere over den, ligesom også læse-, skrive- og regnefærdighederne skulle være i orden. | ||
