Næshøjskolen: Forskelle mellem versioner

I det lange stræk af tid frem mod indvielsen af centralskolen i Harlev i september 1959 fik skolerne i Gammel Harlev og Framlev flere elever. Det medførte for Harlev, at der bl.a. af hensyn til skolen i Tåstrup, som gennem nogen tid havde måttet sende elever til en midlertidig skole på præstegården i Harlev, i 1912 blev bygget en forskole på nuværende Harlev Kirkevej 9, at rytterskolen blev nedlagt i 1925, og at der samme år på nabogrunden (Hørbyvej 11) blev taget en ny hovedskole i brug. I Framlev gik det sådan, at det flere gange ombyggede skolehus i 1888 blev udvidet med en ny fløj (Kirkesvinget 4). Frem til 1924, da den nye hovedskole på Framlevvej 1 blev indviet, fungerede skolen ved kirken som skole for alle børn; fra 1924 til 1959 var den forskole. I Hørslevbole udvidede man i 1868 rytterskolen med to fag, og i 1906 engageredes arkitekt A. Hansen i Vestbirk til at stå for opførelsen af en ny skole (Hørslevvej 105). Elevtallet var herefter vigende, og i Lillering havde der fra 1882 været friskole i bl.a. forsamlingshuset fra 1893 og senere frem til 1926 på adressen Storringvej 4. Dette år blev friskolen i Lillering og skolen i Hørslevbole nedlagt, og eleverne samledes i den nye, kommunale skole på Lilleringvej 50, som kom til at fungere frem til 1959. I Tåstrup var der friskole fra 1879. Først måtte man tage til takke med logi i Michaelsens gård, men i 1897 byggedes friskolens eget hus på nuværende Tåstrupvej 108. Skolen blev nedlagt i 1941 og børnene overflyttet til Harlev. Privatskolen i Labing fungerede fra 1884 til 1921 i huset på adressen Labing Møllevej 10. Forløbet sluttede med, at de fem skoler i Gammel Harlev, Framlev og Lillering blev nedlagt, og at Næshøjskolen som kommunens eneste skole byggedes med Jens J. Sørensen som arkitekt. Et fortsat stigende elevtal nødvendiggjorde en udvidelse, og den gennemførtes i årene 1968-1975 med Strange Nielsen og Sparre Mikkelsen som arkitekter.