Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Det er uklart præcis hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg, og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på addressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen.

De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekonto'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri.

I en del år optil var der flere ansøgninger om privilegium, på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stift uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus [[Ove Høegh-Guldberg]] og [[Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet.

Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling, blev den sendt videre til kongen. Med til anbefaling hørte dog et ønske om, at privilegiet skulle udstedes med en frist på et år for oprettelse af trykkeri og avis. Den var Lund ikke i stand til at indfri. Han var stadig ved at komme sig økonomisk efter forsøget i Fredericia, og han lykkedes ikke med at organisere et lån til formålet.

I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i ’87, og biskop [[Hector Frederik Janson]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren kammerherre Christian Rosenørn Teilmann var indstillet på at vente.

Før arbejdet kunne begynde, skulle privilegiet dog fornyes. Det har Niels Lund nok set som en rent formel sag, for han kunne jo stole på stiftsøvrighedens anbefaling, eftersom de selv finansierede. Det nye privilegium blev udstedt 12. april 1793 – efter Lund, på baggrund af sin fattigdom, havde fået nedsat gebyret fra 24 rigsdaler til 4. Som en tilføjelse, i forhold til det ældre privilegium, anførtes desuden, at Lund havde pligt til, at indrykke diverse bekendtgørelser fra kongelige embedsmænd og stiftets borgere gratis.

I løbet af sommeren 1793 gik Lund i gang med at anskaffe materiel, og i september købte han en gård i [[Mejlgade]]. I alt kom oprettelsen af trykkeriet til at koste 1322 rigsdaler, men så kunne Lund også endelig, d. 3. januar 1794, sende første nummer på gaden.