Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Thomas Julius Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab, og overgik 1976 til fondseje.

Da [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt| Louis Schmidt]] (1885-1952) købte avisen for 1,2 millioner kr. i 1920, havde han allerede arbejdet ved avisen 12 år. Han var en ambitiøs mand, der hele livet havde arbejdet i avisbranchen - som avisbud, typograf, journalist og nu altså redaktør - og han ønskede at fortsætte avisens udvidelse. Til det formål nedtonede Louis Schmidt den politiske vinkling: han ville bringe avisen i øjenhøjde med aarhusianerne, og han fokuserede på de lokale og menneskelige historier.

Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten, steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største.

===Sidenhen===

Efter Louis Schmidts død i 1952 fortsatte hans søn [[Erik Schmidt]] udviklingen. I 1978 toppede oplaget med 78.000 i hverdage, og søndage knap 100.000. I den tid havde avisen bredt sig langt ud over rammerne af huset i Kannikegade, og havde nu hjemme i en halv snes bygninger i den umiddelbare nærhed, og på begge sider af [[Åboulevarden]].

Sidst i 1980’erne var pladsen i midtbyen definitivt blevet for trang, og efter næsten 200 år i området omkring [[Domkirken]] flyttede hele avisen i ’89 til [[Skejby]]. Her havde man fået opført et nyt bladhus på 14.500 kvadratmeter.

Den 1. juli 2005 flyttede Århus Stiftstidende tilbage til centrum i et nyt bladhus på [[Banegårdspladsen]]. 1. december samme år tiltrådte Per Westergård som ny ansvarshavende chefredaktør, der dog fratrådte igen i februar 2008. Han blev efterfulgt af Dorthe Carlsen.