Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Starten af 1800-tallet var generelt hårde tider for bladene pga. udbredt økonomisk krise og prisstigninger. Reklameindtægterne var endnu små, og mange af de nyheder private kunne være interesserede i at oplyse til offentligheden, havde Lund alligevel pligt til at trykke vederlagsfrit. Det er både godt og skidt for avisens omsætning, for på den ene side må Lund åbne spalterne uden honorar; på den anden side er det med til at sikre efterspørgslen, at avisen på den måde kommer til at fungere som det officielle organ for lokale oplysninger om ejendomshandler o.lign., og bekendtgørelse af nye love og forordninger.   

Selvom Lund forsøgte sig med flere forskellige tidsskrifter, og en lang række småudgivelser og pamfletter – de første bl.a. af litterær karakter, de andre først og fremmest prædikener og sange - var det primært avisen, der leverede indtægtsgrundlaget. Den bestod hovedsageligt af aftryk af de københavnske blade og lidt oversættelse fra Hamborg-aviser. Det lokale stof var indskrænket til nogle få og kortfattede meddelelser om indtrufne begivenheder og rent praktiske oplysninger.

Det var i tråd med provinsens andre blade, og i det hele taget kunne det være svært, og risikabelt, at udgive aviser. 1770 havde Struensees godt nok hævet pressecensuren, men fra napoleonskrigenes udbrud 1799 strammedes den igen om det udenrigspolitiske stof, der ellers var stor efterspørgsel på i tiden efter den franske revolution 1789. Der blev udstedt forbud mod rygter, uneutrale ytringer og informationer der kunne være fjenden behjælpelig, og dødsstraffen for de groveste forseelser, som opfordring til oprør,  blev genindført. Fra 1810 måtte udenrigspolitiske nyheder kun bringes af aviser med et særligt privilegium, der kunne fratages dem ved fejlgreb, og desuden pålagde dem særlig censur. Det privilegium blev forbeholdt fem af landets stiftstidender - herunder Aarhus’ -  samt tre provinsblade og tre københavnske blade.