3.232
redigeringer
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974 (vis kildekode)
Versionen fra 9. okt. 2018, 12:29
, 9. oktober 2018ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service. Og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra Randersvej østover til Kaløvig og 7 fra Skanderborgvej østover til Aarhus bugt. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af Egå (16), Sabro (14), Skødstrup (15), Beder (11), Malling (11) og Spørring (8). | Storlandsbyerne, der er landsbyer med mindst 125 ejendomme, er i hovedrapporten opgjort til 22. De fordelte sig størrelsesmæsigt med 10 byer med 140 til 200 ejendomme, 11 byer med 320 til 675 ejendomme, samt en enkelt, Lystrup, med ca. 1070 ejendomme. I samtlige byer er parcelhusområder stærkt dominerende. Generelt set ligger storlandsbyerne i nær tilknytning til overordnede veje. 8 har desuden station eller trinbræt på en af de lokale oplandsbaner og én på den østjyske længdebane. Den trafikalt gunstige beliggenhed har tidligt medført bolig- og servicemæssig udbygning. Fælles for storlandsbyerne er da også, at de indgår som byudviklingsområder i kommunens bolig-, service. Og evt. erhvervsudbygning. 11 storlandsbyer ligger fra Randersvej østover til Kaløvig og 7 fra Skanderborgvej østover til Aarhus bugt. Befolkningen i storlandsbyerne var i 1974 på i alt ca. 22.000 personer, svarende til 78% af den samlede befolkning i kommunens landsbyer. I alt ca. 150 bygninger er klassificeret som bevaringsværdige. Godt halvdelen af disse ligger i de ældre bydele af Egå (16), Sabro (14), Skødstrup (15), Beder (11), Malling (11) og Spørring (8). | ||
'''Metode''' | |||
I dette afsnit redegøres kort for de metoder, der er anvendt ved undersøgelserne af det fysiske miljø i landsbyerne. | |||
Projektet har kun beskæftiget sig med landsbybebyggelsen. Uden for denne ligger den spredte bebyggelse, som også indeholder værdifulde miljøer, men faren for ødelæggelse er her mindre end i den koncentrerede bebyggelse. Som Landsby er betragtet bebyggelser med mindst 3 gårde eller et ækvivalerende antal huse (1 gård = 2 huse) med indbyrdes afstand på højst 200 m og opstået som landsby før udskiftningen omkring 1800, som stationsby eller som vejby før 2. verdenskrig. Undtaget herfra er dog de egentlige forstæder som Brabrand, Risskov etc. samt den sammenhængende efterkrigsbebyggelse omkring Tilst, Todderup og Mundelstrup St.by. Til gruppen er således ikke medregnet de husmandskolonier, der voksede op dels i forbindelse med udskiftningen og dels som følge af senere udstykning, især udstykningen efter lensafløsningsloven. Undtaget er ligeledes sommerhusbebyggelser (Mariendal, Havbakker, Ajstrup Strand og Norsminde) samt rene efterkrigssovebyer (Tranbjerg Haveby). Det samlede antal landsbyer beløb sig herefter til 105. Efter 1975 har det vist sig, at Todderup og Ballen ikke opfylder de ovenfor nævnte betingelser, og de er derfor udgået af listen. Slettet er endvidere Mundelstrup St.by, der mest naturligt opfattes som hørende sammen med de omkringliggende nye parcelhuskvarterer. Antallet af landsbyer er således reduceret til 102. | |||
Det fysiske miljø i en bebyggelse er en helhed sammensat af en lang række delelementer (variabler). Det drejer sig dels om bygningerne og dels om elementer som landsbyens placering i terrænet og bebyggelsesformen, der mere umiddelbart opfattes for landsbyen som helhed. Det store antal byer gjorde det nødvendigt at gennemføre det grundlæggende arbejde ved hjælp af et betydeligt antal medarbejdere. Derved blev problemet om ensartet bedømmelse aktuelt. Det søgtes minimeret ved at gøre undersøgelsen kvantitativ og i øvrigt anvende enkle og meget rigoristiske regler. Det medfører problemer, men også fordele, idet kvantificeringen gør det muligt at udtrykke miljøværdien ved hjælp af 1-2 tal, således at det er let at sammenligne. Også ved en sådan fremgangsmåde indgår der dog subjektivitet i bedømmelsen, og de fremkomne tal kan ikke tillægges absolut nøjagtighed. | |||
Miljøværditallene refererer til den enkelte bygning og den enkelte landsby som helhed. For udpegning af særlig værdifulde partier (delmiljøer) i landsbyerne er anvendt en bedømmelse på grundlag af de opstillede delelementer, men der er ikke forsøgt nogen kvantificering. Den større overskuelighed gør det langt mindre påkrævet i dette tilfælde. I delmiljøerne indgår de forskellige elementer i speciel miljøfordelagtig kombination. Disse områder kommer på tale, hvis der skal føres bevaringspolitik udover bygningsbestanden. | |||
Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor. | |||
