Anonym

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 39: Linje 39:


Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor.
Ud fra miljø- og planlægningsmæssige betragtninger er landsbyerne fordelt på 3 grupper efter størrelse: smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Kernelandsbyerne er de bebyggelser, der i daglig tale forbindes med begrebet landsby: landbebyggelse af nogen – men dog ret beskeden – størrelse med ”oprindeligt” præg uden dominerende, moderne parcelhuskvarterer. Storlandsbyerne er de bebyggelser, der er større end kernelandsbyerne og smålandsbyerne er de, der er mindre. I førstnævnte dominerer med to undtagelser nye parcelhuse, smålandsbyerne nærmer sig i mange tilfælde spredt bebyggelse. Som grænseværdier er efter skøn ansat højst 10 ejendomme (ejendomsenheder) for smålandsbyer, 11-24 for kernelandsbyer og mindst 125 for storlandsbyer. Kernelandsbyerne er yderligere fordelt på 4 klasser efter miljøkvalitet, som det er beskrevet nedenfor.
Ved undersøgelsen er af tidsmæssige årsager kun registreret ”visible” bygninger, d.v.s. bygninger, der kunne ses fra offentlig vej. Det har medført, at oplysningerne er ukomplette for 4% af de i alt godt 12.600 bygninger, der registreredes. Denne mangel er, hvor det har betydning, søgt afbødet ved supplerende registrering.
Samtlige bygninger er registreret og bedømt efter fast skala for følgende størrelse med angivne skalaværdier, idet 0 betegner en neutral værdi, og tallene til venstre og højre herfor henholdsvis en negativ og en positiv graduering. Samtlige værdier er skønnede:
1. Alder. I stedet for absolut alder er benyttet 6 stilperider: a) typehustiden, b) funktionalisme c) yngre historicisme d) ældre historicisme e) yngre traditionalisme f) ældre traditionalisme: 0 10 10 20 20
2. Arkitektonisk værdi. I tilfælde af autentisk bindingsværk er de angivne tal yderligere øget med 10 points:        -15    -5 
3. Ændringsreduktion (reduktion på grund af uheldige ændringer):    - 10  -5                             
4. Stand:        -5    5
5. Harmoni med andre bygninger (i bygningskomplekser bestående af flere bygninger):                        -5      5
6. Have:          -5    5
7. Træer:                5
8.Orden:          -5    5
3.232

redigeringer