Jakob Jensen (1858-1942): Forskelle mellem versioner

Da tanken om et universitet begyndte at antage fastere former, blev Jensen medlem af universitetskommissionen, af Universitetssamvirket og fra 1928, til han i 1932 trådte tilbage som borgmester også af universitetsbestyrelsen. Han gjorde på disse områder en meget stor indsats. Han var også formand for byggeudvalget, og det var i den egenskab, han blev en af dem, der nedlagde grundsten til den første bygning. Rent historisk vil hans virke i universitetssagen vel blive husket længst, men økonomisk betyder det mere for byen, at han grundlagde den konsolideringspolitik, som bevirker, at byen i dag, skønt den har en lavere gennemsnitsindtægt pr. indbygger end mange andre byer, står med en relativt lav beskatningsprocent. En sådan politik lå snublende nær for ham. Han havde som nævnt prøvet arbejdsløsheden, ikke blot den sæsonmæssige. Den havde lært ham, at man i gode tider bør spare op til dårligere (arbejdsløshedsunderstøttelse var jo ukendt). Derfor var han også en varm tilhænger af sparekassetanken, hvilket medførte, at han fra 1919 til 1942 var medlem af tilsynsrådet for [[Arbejdernes Spare- og Lånekasse]] for Aarhus og Omegn, og i mange år dens formand. Men det, han anså for rigtigt for ham selv, måtte også være rigtigt for byen.