Jakob Jensen (1858-1942): Forskelle mellem versioner

Naturligvis var det ikke en enkelt mand, der havde æren for denne udvikling, men der er ikke tvivl om, at Jensen havde været den drivende kraft, hvad det kommunalpolitiske angår. Det vil føre for vidt at nævne bare en del af, hvad der skete i den tid. Her skal blot anføres hans kamp for at få demokratiseret og moderniseret skolevæsenet, der fra gammel tid var baseret på en opdeling i fattigskoler med gratis undervisning og borgerskoler, hvor der krævedes skolepenge. Han kæmpede energisk for at få skabt enhed i skolevæsenet, at få bygget nye skoler, som hans modstandere kaldte paladser, for at få indført et kommunalt mellem- og realskolevæsen og (som slutstenen derpå) et kommunalt gymnasium i erkendelse af, at det skolepengesystem, der i lang tid blev opretholdt for statsskolerne, gjorde adgang til Katedralskolen vanskelig for arbejderbørn.  

Jensen blev dermed, på trods af nogen modstand, en af de virkende kræfter i forbindelse med skolebyggerierne i [[Finsensgade]], [[N.J. Fjords Gade]], [[Samsøgades Skole|Samsøgade]], [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]] og på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]]. Derudover var han også en hovedkraft bag byggerierne af [[Marselisborg Gymnasium]] og Aarhus Universitet, hvis geografiske placering i høj grad var et resultat af Jakob Jensens ønsker for projektet. Hans indsats her hvilede dels på forståelse af, hvor ringe hans egen skoleundervisning havde været, dels på ønsket om, at underklassens børn skulle have de samme muligheder som andre børn for at få deres evner udviklet.