1.778
redigeringer
Jakob Jensen (1858-1942): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Medlem af byrådet 9. jan. 1900-31. dec. 1932. Borgmester 29. marts 1919-31. dec. 1932. Socialdemokratiet. | Medlem af byrådet 9. jan. 1900-31. dec. 1932. Borgmester 29. marts 1919-31. dec. 1932. Socialdemokratiet. | ||
Der stod en gammel mand i Munkegade helt henfalden i henrykkelse over at se de glade børn strømme ud fra Samsøgades Skole. Da jeg stoppede op, vendte han sig imod mig og sagde: »Er det ikke vidunderligt at se disse børn så sunde og så velklædte og så vide, at de kommer fra en god skole«. Manden var Århus bys første folkevalgte borgmester, Jakob Jensen, og jeg tænker mig, at disse børn som en vision har givet ham frugten af hans indsats i arbejderbevægelsens tjeneste. | |||
''"Der stod en gammel mand i Munkegade helt henfalden i henrykkelse over at se de glade børn strømme ud fra Samsøgades Skole. Da jeg stoppede op, vendte han sig imod mig og sagde: »Er det ikke vidunderligt at se disse børn så sunde og så velklædte og så vide, at de kommer fra en god skole«. Manden var Århus bys første folkevalgte borgmester, Jakob Jensen, og jeg tænker mig, at disse børn som en vision har givet ham frugten af hans indsats i arbejderbevægelsens tjeneste."'' (Citat fra journalist og politiker Holger Eriksen). | |||
Han blev født den 16. november 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Smukt lå den ud mod vandet, men mager var jorden, og der måtte slides hårdt for at fravriste den familiens udkomme. Børnene slap vel for at komme ud at tjene for fremmede, men arbejdet blev ikke mindre af den grund med pasning af kreaturer, med plov og harve og om vinteren i loen med plejlen i hånd. Desuden måtte der fiskes for at skaffe et tiltrængt tilskud til føden. Og så var der naturligvis skolegangen, der ikke blev forsømt. J.'s far var medlem af sognerådet og vel derved placeret blandt sognets elite. Efter konfirmationen kom J. i murerlære. Arbejdstiden var urimelig lang. Om sommeren fra solopgang til solnedgang. Det skabte stor utilfredshed hos svendene, hvilket medførte, at der netop som J. blev udlært - han var dengang 18 år - blev skabt en lokal bevægelse for nedsættelse af arbejdstiden. Det fortæller en hel del om organisatoriske evner, at den attenårige blev formand for denne: normalt har ældre svende ikke tilbøjelighed til at anerkende grønskollinger og havde det især ikke dengang, da lavsmentaliteten endnu var rådende. Der kunne imidlertid ikke være tale om at strejke; arbejderne fandt simpelthen på at beslutte, at de ikke ville møde før kl. 6, og når J. ringede med en klokke kl. 8 aften, lagde de murskeen fra sig, i hvert fald på den plads, hvor han arbejdede. Mestrene blev nødt til at affinde sig dermed. Det blev jo alligevel til en 14-timers arbejdsdag minus middagspausen. Året efter - det var i 1877 - kom han til Århus, men konjunkturerne var dårlige, lønnen dalende og arbejdsløsheden omfattende. Han måtte derfor igen i nogle år søge beskæftigelse på landet, indtil han i 1882 aftjente sin værnepligt i Århus, og straks efter at den var forbi igen, fik arbejde i byen. Med den energi, der var karakteristisk for alt, hvad han foretog sig, kastede han sig samtidig ind i det politiske og faglige arbejde. | Han blev født den 16. november 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Smukt lå den ud mod vandet, men mager var jorden, og der måtte slides hårdt for at fravriste den familiens udkomme. Børnene slap vel for at komme ud at tjene for fremmede, men arbejdet blev ikke mindre af den grund med pasning af kreaturer, med plov og harve og om vinteren i loen med plejlen i hånd. Desuden måtte der fiskes for at skaffe et tiltrængt tilskud til føden. Og så var der naturligvis skolegangen, der ikke blev forsømt. J.'s far var medlem af sognerådet og vel derved placeret blandt sognets elite. Efter konfirmationen kom J. i murerlære. Arbejdstiden var urimelig lang. Om sommeren fra solopgang til solnedgang. Det skabte stor utilfredshed hos svendene, hvilket medførte, at der netop som J. blev udlært - han var dengang 18 år - blev skabt en lokal bevægelse for nedsættelse af arbejdstiden. Det fortæller en hel del om organisatoriske evner, at den attenårige blev formand for denne: normalt har ældre svende ikke tilbøjelighed til at anerkende grønskollinger og havde det især ikke dengang, da lavsmentaliteten endnu var rådende. Der kunne imidlertid ikke være tale om at strejke; arbejderne fandt simpelthen på at beslutte, at de ikke ville møde før kl. 6, og når J. ringede med en klokke kl. 8 aften, lagde de murskeen fra sig, i hvert fald på den plads, hvor han arbejdede. Mestrene blev nødt til at affinde sig dermed. Det blev jo alligevel til en 14-timers arbejdsdag minus middagspausen. Året efter - det var i 1877 - kom han til Århus, men konjunkturerne var dårlige, lønnen dalende og arbejdsløsheden omfattende. Han måtte derfor igen i nogle år søge beskæftigelse på landet, indtil han i 1882 aftjente sin værnepligt i Århus, og straks efter at den var forbi igen, fik arbejde i byen. Med den energi, der var karakteristisk for alt, hvad han foretog sig, kastede han sig samtidig ind i det politiske og faglige arbejde. | ||
