3.648
redigeringer
Frederik Gotthold von Müller (1795-1882): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Frederik Gotthold von Müller (1795-1882) (vis kildekode)
Versionen fra 18. jul. 2018, 08:50
, 18. juli 2018ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
====En omfattende militær karriere==== | |||
Frederik Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet. | Frederik Müller voksede op i København, da faderen flyttede dertil i 1798. Påvirket af det militære liv i byen, valgte han soldaterlivet. | ||
I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet. | I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der var blevet oprettet i 1807, men var uden fast garnison. Det betød at Frederik rejste rundt i landet med regimentet. | ||
| Linje 15: | Linje 14: | ||
Herefter var Frederik Müller i regimentets første garnison, Aarhus og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand. | Herefter var Frederik Müller i regimentets første garnison, Aarhus og fra 1833 adjudant hos Arveprins Ferdinand. | ||
====Mistede søn i Treårskrigen==== | |||
Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 Ridder af Dannebrog, 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant. Som sådan deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding. | |||
Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 | |||
Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia. | Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia. | ||
====Anfører af de danske dragoner ved Rytterfægtningen==== | |||
Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. | Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. | ||
Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer. | Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer. | ||
| Linje 31: | Linje 26: | ||
1850 var Müller stabschef ved reservekavaleriet. I 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. Da han i 1856 blev udnævnt til generalmajor fik han 1. Kavaleribrigade og blev samtidig pladskommandant i Slesvig by. | 1850 var Müller stabschef ved reservekavaleriet. I 1851 blev han Kommandør af Dannebrog. Da han i 1856 blev udnævnt til generalmajor fik han 1. Kavaleribrigade og blev samtidig pladskommandant i Slesvig by. | ||
====Flyttede til Aarhus==== | |||
Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til Louisenhøj ved Aarhus. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over [[Aarhus Bugt]], forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener. | Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til Louisenhøj ved Aarhus. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over [[Aarhus Bugt]], forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener. | ||
Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882. | Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882. | ||
====Præmieret forfatter==== | |||
1834 fik Frederik Müller en præmie for et værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet.I 1838 gav han en beretning om en troppesamling i Rusland 1837 i Militært Repertorium, IV. I Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen. | 1834 fik Frederik Müller en præmie for et værk om undervisningen i felttjeneste ved kavaleriet.I 1838 gav han en beretning om en troppesamling i Rusland 1837 i Militært Repertorium, IV. I Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af Cai Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i Treårskrigen. | ||
