3.232
redigeringer
Frederik Gotthold von Müller (1795-1882): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Frederik Gotthold von Müller (1795-1882) (vis kildekode)
Versionen fra 2. jan. 2018, 12:52
, 2. januar 2018ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Det "von" Frederik brugte i sit navn, er ikke en oprigtig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn. | Det "von" Frederik brugte i sit navn, er ikke en oprigtig del af navnet, men fra ca. 1770 og indtil 1860 havde danske officerer i hæren lov til at sætte et von foran deres familienavn. | ||
Frederik giftede sig i 1818 med adelsfrøkenen [[Maria v. Gæhler]] (5. juni 1791 i Randers - 16. november 1861 på Louisenhøj ved Aarhus), datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843). | Frederik giftede sig i 1818 med adelsfrøkenen [[Maria v. Gæhler]] (5. juni 1791 i Randers - 16. november 1861 på [[Louisenhøj]] ved Aarhus), datter af generalmajor Caspar Friedrich von Gähler (1737-1797) og Elisabeth Lucia Christina von Oertz(en) (1758-1843). | ||
De fik sønnerne [[Carl Frederik Ferdinand Müller]] (1829-1849), ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død 1878). | De fik sønnerne [[Carl Frederik Ferdinand Müller]] (1829-1849), ritmester Othar Müller (1823-1911) og godsbestyrer Valdemar Müller (død 1878). | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
'''Mistede søn i Treårskrigen''' | '''Mistede søn i Treårskrigen''' | ||
Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 Ridder af Dannebrog, 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant. Som sådan deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding. | Frederik Müller blev i 1827 ritmester, i 1836 [[Ridder af Dannebrog]], 1839 major, 1844 Dannebrogsmand og i 1848 oberstløjtnant. Som sådan deltog han i Treårskrigen under general Ryes korps og deltog i kampen ved Kolding. | ||
Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia. | Det samme gjorde sønnen Carl Frederik Ferdinand, som blev såret og senere samme år, 1849, faldt ved Fredericia. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. | Det var Frederik Müller der anførte de danske dragoner i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus den 31. maj 1849 under Treårskrigen. | ||
Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer. | Kampen fandt sted ved det nuværende [[Stjernepladsen]] og endte med dansk sejr over de preussiske husarer. | ||
I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade, foran Århus Kommunehospital. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år på dagen for slaget en krans på stedet. | I 1899 blev der rejst en mindesten på stedet, men den er i dag placeret på hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]], foran [[Århus Kommunehospital]]. Våbenbrødreforeningen nedlægger hvert år på dagen for slaget en krans på stedet. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
'''Flyttede til Aarhus''' | '''Flyttede til Aarhus''' | ||
Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til | Men han blev afskediget i 1860 og flyttede til Louisenhøj ved Aarhus. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over [[Aarhus Bugt]], forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat Generalindens Bænk, som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener. | ||
Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882. | Fra 1873 boede han hos en svigersøn, overførster Emil Bodenhoff, på Stenderupstrand ved Lillebælt, hvor han døde 9. januar 1882. | ||
