Borgerskab: Forskelle mellem versioner

'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.   

I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.

====Edsaflæggelse og afgift====

Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten.  

Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.  

Den 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var ''Peder Pedersen Skiby''. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da ''Mouritz Chr. Raae'' den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.

Næringsloven af 28. december 1857, der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.