3.648
redigeringer
Borgerskab: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol. | '''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol. | ||
I midten af 1800-tallet dukkede den første gamle borgerskabsbog for Aarhus Købstad tilfældigt op. Henslængt i en krog blandt uvigtige sager fandt man en fortegnelse over alle dem, der havde taget borgerskab i Aarhus fra år 1470 tilår 1673. Det er en bog i halvt folioformat indbunden i pergament. Den indeholder 400 blade med navne på 4000 personer, der i disse år havde taget borgerskab. | |||
I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året. | I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året. | ||
Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten | ====Edsaflæggelse og afgift==== | ||
Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten. | |||
Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift. | |||
Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser. | Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser. | ||
====Beløb til fattige og bykassen==== | ====Beløb til fattige og bykassen==== | ||
| Linje 25: | Linje 29: | ||
*Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018) | *Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018) | ||
*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939 | *Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939 | ||
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet halvbind. 1906 | |||
==Eksterne henvisninger== | ==Eksterne henvisninger== | ||
