637
redigeringer
Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936) (vis kildekode)
Versionen fra 13. mar. 2018, 11:39
, 13. marts 2018ingen redigeringsopsummering
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Dambmanns død=== | ===Dambmanns død=== | ||
I 1933 døde Dambmanns søn Henry, og det var med til at fjerne hans livsgejst. Dambmann døde i foråret 1936 efter et liv med svingede succes som erhvervsdrivende, men han efterlod sig en blivende arv. Som avisen skrev om Dambmann: | I 1933 døde Dambmanns søn Henry, og det var med til at fjerne hans livsgejst. Dambmann døde i foråret 1936 efter et liv med svingede succes som erhvervsdrivende, men han efterlod sig en blivende arv. Som avisen skrev om Dambmann: | ||
''Han havde fra sine unge Aar et stort Hjerte for de smaa i Samfundet, og det er som Leder af Fælleskontoret for Velgørenhed og Samaritanen i næsten en Menneskealder, at Dambmanns navn vil blive husket i Aarhus''. | ''Han havde fra sine unge Aar et stort Hjerte for de smaa i Samfundet, og det er som Leder af Fælleskontoret for Velgørenhed og Samaritanen i næsten en Menneskealder, at Dambmanns navn vil blive husket i Aarhus''. | ||
| Linje 29: | Linje 30: | ||
Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet. | Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet. | ||
Som [[Århus Stiftstidende]] skrev: ''Dekoratør Dambmann, som i adskillige Aar har gjort et meget stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste og erhvervet sig megen Erfaring deri, har været meget ivrig for at faa dette Centralkontor oprettet, og nu er det altsaa endelig lykkedes.'' | Som [[Århus Stiftstidende]] skrev: | ||
''Dekoratør Dambmann, som i adskillige Aar har gjort et meget stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste og erhvervet sig megen Erfaring deri, har været meget ivrig for at faa dette Centralkontor oprettet, og nu er det altsaa endelig lykkedes.'' | |||
I foråret året efter stod det klart, at Fælleskontoret var en succes. Godt hjulpet på vej fra politisk hold, hvor partierne konkurrerede om at gøre sig positivt bemærket, havde Dambmann i den korte periode formået at vende de kaotiske forhold på velgørenhedsfronten. Han kunne fremvise et overskud på 517 kroner, som han anbefalede at donere til [[Feriebørns Beklædning]]. | I foråret året efter stod det klart, at Fælleskontoret var en succes. Godt hjulpet på vej fra politisk hold, hvor partierne konkurrerede om at gøre sig positivt bemærket, havde Dambmann i den korte periode formået at vende de kaotiske forhold på velgørenhedsfronten. Han kunne fremvise et overskud på 517 kroner, som han anbefalede at donere til [[Feriebørns Beklædning]]. | ||
