Anonym

Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936) (vis kildekode)

Versionen fra 9. mar. 2018, 11:33

77 bytes tilføjet ,  9. marts 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:


===Håndværkeren og ægtemanden===
===Håndværkeren og ægtemanden===
Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns lædervareforretning, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.
Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns lædervareforretning, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.


===Dambmann og Biografen===
===Dambmann og Biografen===
Linje 26: Linje 26:


===Fælleskontoret===
===Fælleskontoret===
Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.  
Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.  


Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.  
Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.  
Linje 37: Linje 37:


==Kilder==
==Kilder==
- [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus


- Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
* Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.


- Århus Stiftstidende 01.10.1905, 05.10.1905, 18.10.1905, 05.12.1905, 09.12.1905, 13.12.1905, 11.02.1906, 13.02.1906, 30.04.1906, 03.07.1906, 30.08.1906, 07.12.1906, 18.02.1907, 02.07.1907, 03.07.1907, 18.02.1909, 02.02.1910, 12.04.1910, 08.12.1910, 11.03.1911, 29.03.1911, 25.07.1911, 05.10.1911, 07.12.1911, 31.01.1912, 05.02.1913, 28.01.1914, 27.05.1936.
* Århus Stiftstidende 01.10.1905, 05.10.1905, 18.10.1905, 05.12.1905, 09.12.1905, 13.12.1905, 11.02.1906, 13.02.1906, 30.04.1906, 03.07.1906, 30.08.1906, 07.12.1906, 18.02.1907, 02.07.1907, 03.07.1907, 18.02.1909, 02.02.1910, 12.04.1910, 08.12.1910, 11.03.1911, 29.03.1911, 25.07.1911, 05.10.1911, 07.12.1911, 31.01.1912, 05.02.1913, 28.01.1914, 27.05.1936.


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
Jacob G.
637

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/34848"