3.232
redigeringer
Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)
Versionen fra 8. dec. 2017, 14:09
, 8. december 2017ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Han blev født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt | Han blev født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, og døde d. 28. april 1843 i Aarhus. Han var barn af gårdejer Jens Thygesen. | ||
Søren Søegaard var købmand og sad i borgerrepræsentationen samt var borgerlig rådmand. | |||
Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind). | Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind). | ||
Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han borgerskab som købmand, og i 1814 købte han sin egen købmandsgård i Studsgade (i dag nr. 29). | Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han borgerskab som købmand, og i 1814 købte han sin egen købmandsgård i [[Studsgade]] (i dag nr. 29). | ||
Hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans store viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Aarhus-filial i 1837, en form for mellemmand mellem de handlende og banken. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | Hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans store viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Aarhus-filial i 1837, en form for mellemmand mellem de handlende og banken. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | ||
[[Det offentlige arbejde]] | |||
Søren Søegaard blev rodemester i 1818. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hvert rode (kvarter) skulle være en rodemester. | Søren Søegaard blev rodemester i 1818. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hvert rode (kvarter) skulle være en rodemester. | ||
Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig. | Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig. | ||
Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. | Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. | ||
I 1834 blev han konstitueret [[kæmner]]. Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand fra d. 2. april 1838 til sin død i 1843. | I 1834 blev han konstitueret [[kæmner]]. Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand fra d. 2. april 1838 til sin død i 1843. | ||
| Linje 26: | Linje 25: | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Penge & økonomi]] | |||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | |||
