Anonym

Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)

Versionen fra 8. dec. 2017, 14:05

556 bytes tilføjet ,  8. december 2017
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Søren Jensen Søegaard''', født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt. Han døde d. 28. april 1843 i Aarhus. Han var købmand og sad i borgerrepræsentationen samt var borgerlig rådmand fra d. 2. april 1838 til sin død.
Han blev født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt. Han døde d. 28. april 1843 i Aarhus. Han var købmand og sad i borgerrepræsentationen samt var borgerlig rådmand.
Søren Jensen Søegaard var barn af gårdejer Jens Thygesen.
Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind).  


Søren Jensen Søegaard var barn af gårdejer Jens Thygesen. Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind).  
Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han borgerskab som købmand, og i 1814 købte han sin egen købmandsgård i Studsgade (i dag nr. 29).  


Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han så borgerskab som købmand, og i 1814 købte han sin egen købmandsgård i Studsgade (i dag nr. 29). Hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans store viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Aarhus-filial i 1837, en form for mellemmand mellem de handlende og banken. Men på andre områder tog han sig også af det offentlige liv. I 1818 var han rodemester, og i 1822 var han formand for indkvartering. Inden da havde han været assistent under samme. 12 år senere i 1834 blev han kæmner samt indkvarteringskasserer. Og så i 1830'erne stillede han op til den jyske stænderforsamling under Aarhus-Skanderborg-kredsen, men blev ikke valgt ind.   
Hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans store viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Aarhus-filial i 1837, en form for mellemmand mellem de handlende og banken. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.
 
 
'''Rodemester'''
 
Søren Søegaard blev rodemester i 1818.  En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hvert rode (kvarter) skulle være en rodemester.
Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig.  
Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821.
 
'''Det politiske'''
 
I 1834 blev han konstitueret [[kæmner]]. Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand fra d. 2. april 1838 til sin død i 1843.
 
Og så i 1830'erne stillede han op til den jyske stænderforsamling under Aarhus-Skanderborg-kredsen, men blev ikke valgt ind.   


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
LS
3.232

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/33337"