273
redigeringer
Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. Allerede i 1904 søgte en vognmand i Sjelle om tilladelse til en automobilrute mellem Aarhus og Hammel, men ruten blev ikke til noget. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem [[Åbyhøj]] og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på [[Silkeborgvej]]. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende. | I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. Allerede i 1904 søgte en vognmand i Sjelle om tilladelse til en automobilrute mellem Aarhus og Hammel, men ruten blev ikke til noget. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem [[Åbyhøj]] og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på [[Silkeborgvej]]. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende. | ||
Den 26. marts 1913 kunne den byens første automobilbusrute mellem [[Vesterbro Torv]] og Åbyhøj imidlertid åbne. Selskabet måtte imidlertid lukke ruten, men i 1914 fik mekaniker Robert Honoré | Den 26. marts 1913 kunne den byens første automobilbusrute mellem [[Vesterbro Torv]] og Åbyhøj imidlertid åbne. Selskabet måtte imidlertid lukke ruten kort tid efter, men i 1914 fik mekaniker Robert Honoré mere succes med en rute til Viby og året efter en rute til Åbyhøj. Der havde kørt hestetrukne dagvogne til Randers siden 1882, men fra 1915 blev denne som den første fjernrute til Aarhus også betjent af en automobilbus. | ||
Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923, heraf 22 fjernruter og 9 forstadsruter. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i [[Nørre Allé]], [[Guldsmedegade]], [[Vestergade]] og på [[Store Torv]], tog rutebilejernes formand, [[Johan Strandgaard]], initiativ til at oprette byens første rutebilstation. | Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923, heraf 22 fjernruter og 9 forstadsruter. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i [[Nørre Allé]], [[Guldsmedegade]], [[Vestergade]] og på [[Store Torv]], tog rutebilejernes formand, [[Johan Strandgaard]], initiativ til at oprette byens første rutebilstation. | ||
