273
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
=== Socialdemokraterne var imod rutebiler === | === Socialdemokraterne var imod rutebiler === | ||
I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. Allerede i 1904 søgte en vognmand i Sjelle om tilladelse til en automobilrute mellem Aarhus og Hammel, men ruten blev ikke til noget. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem [[Åbyhøj]] og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på [[Silkeborgvej]]. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende. | I tiden omkring den første verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. Allerede i 1904 søgte en vognmand i Sjelle om tilladelse til en automobilrute mellem Aarhus og Hammel, men ruten blev ikke til noget. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem [[Åbyhøj]] og Aarhus, som i første omgang bestod af en hestevogn med otte pladser og som kørte otte ture daglig. I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse om etablering gadelys på [[Silkeborgvej]]. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende. | ||
Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i [[Nørre Allé]], [[Guldsmedegade]], [[Vestergade]] og på [[Store Torv]], tog rutebilejernes formand, [[Johan Strandgaard]], initiativ til at oprette byens første rutebilstation. | Den 26. marts 1913 kunne den byens første automobilbusrute mellem [[Vesterbro Torv]] og Åbyhøj imidlertid åbne. Selskabet måtte imidlertid lukke ruten, men i 1914 fik mekaniker Robert Honoré tilladelse til at åbne en rute til Viby og Kongsvang og året efter til Åbyhøj - trods indædt modstand fra socialdemokraterne. Der havde kørt hestetrukne dagvogne til Randers siden 1882, men fra 1915 blev denne som den første langdistancerute til Aarhus også betjent af en automobilbus. | ||
Trods modstanden var antallet af rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet vokset til 31 i 1923, heraf 22 fjernruter og 9 forstadsruter. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i [[Nørre Allé]], [[Guldsmedegade]], [[Vestergade]] og på [[Store Torv]], tog rutebilejernes formand, [[Johan Strandgaard]], initiativ til at oprette byens første rutebilstation. | |||
=== Som en rigtig banegård === | === Som en rigtig banegård === |
redigeringer