Anonym

Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
48 bytes tilføjet ,  11. juni 2012
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.


Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til Hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg slot|Marselisborg]]. I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.  
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til Hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg slot|Marselisborg]]. I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.  


Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.  
Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.  
Linje 13: Linje 13:
Efter Århus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1991 Det nationale Hestesprotscenter på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.
Efter Århus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1991 Det nationale Hestesprotscenter på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.


''Forfatter og ophav: MNS, Lokalhistorie 2011''


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 23: Linje 20:
==Henvisninger==
==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
3.652

redigeringer