11.924
redigeringer
Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger. | Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger. | ||
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til Hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg | Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til Hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Slot|Marselisborg]]. I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet. | ||
Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | ||