Anonym

Randersvej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
7 bytes fjernet ,  23. august 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 10: Linje 10:
==Byggeriet langs Randersvej==
==Byggeriet langs Randersvej==
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br>
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br>
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, som en slagtermester etablerede sin virksomhed omkring 1880. Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. H.P. Jensen, formand for Christiansbjerg Grundejerforening og forhenværende viceborgmester flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med Aarhus Stiftstidende i 1961, hvor beboertallet var vokset til over 20.000, fortæller han:<br>
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br>
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. H.P. Jensen, formand for Christiansbjerg Grundejerforening og forhenværende viceborgmester flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med Aarhus Stiftstidende i 1961, hvor beboertallet var vokset til over 20.000, fortæller han:<br>
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"<br>
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"<br>
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br>  
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br>  
773

redigeringer