773
redigeringer
Randersvej: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
==Byggeriet langs Randersvej== | ==Byggeriet langs Randersvej== | ||
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | |||
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, som en slagtermester etablerede sin virksomhed omkring 1880. Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. H.P. Jensen, formand for Christiansbjerg Grundejerforening og forhenværende viceborgmester flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med Aarhus Stiftstidende i 1961, hvor beboertallet var vokset til over 20.000, fortæller han:<br> | |||
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"<br> | |||
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | ||
At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888, fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion. <br><br><br><br> | At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888, fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion. <br><br><br><br> | ||
