773
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 37: | Linje 37: | ||
Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975.<br><br> | Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975.<br><br> | ||
[[Fil:Søndermarken.jpg|thumb|left|350px|Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken" ca.1937. Fotograf: Børge Venge. Den Gamle Bys billedsamling]] | |||
I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br> | I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br> | ||
Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> | Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> |
redigeringer