773
redigeringer
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem: Forskelle mellem versioner
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem (vis kildekode)
Versionen fra 2. aug. 2016, 14:26
, 2. august 2016→En omtumlet tilværelse
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br> | I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br> | ||
Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> | Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> | ||
Hjemmet blev taget i brug i foråret 1956. | Hjemmet, som var godkendt til at huse 45 børn i alderen 3-14/15 år, blev taget i brug i foråret 1956. Ud over forstanderparret var der ansat 4 assistenter, 1 køkkenassistent og 5 husassistenter. De skolesøgende børn blev udstyret med kort til bus eller sporvogn, så de kunne fortsætte med at gå i den skole, de hørte til før anbringelsen. Hvert år kom de i sommerlejr i "[[Marselishytten]]" i skolernes sommerferie. | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||