Anonym

Jaka: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
304 bytes tilføjet ,  20. juni 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jaka, Ib Rahbek-Clausen 1958.jpeg|thumb|400px|right|Indvielse af nye lokaler på [[Jaka]] i 1958. Fra venstre sesprokurist [[Krabbe Nielsen]], afdelingsleder [[J.P. Neckelman]], New York, eksportschef [[Knud Riis]] og afdelingsleder [[W.M. Millar]], London. Dette firkløver udgjorde i slutningen af 1950'erne et stærkt markedsføringsmæssigt team, der brugte meget utraditionelle midler i afsætningsarbejdet.]]
[[Fil:JAKA under opførelse, Hammerschmidt 1953.jpg|thumb|right|500px|JAKA-fabrikken under opførelse i [[Brabrand]] i 1953.]]


Jaka fabrikken i [[Brabrand]] blev oprettet 24. september 1954 og lukkede 1. marts 2008.
Jaka fabrikken i [[Brabrand]] blev oprettet 24. september 1954 og lukkede 1. marts 2008.
Linje 18: Linje 18:


====Direktørboligen====
====Direktørboligen====
[[Fil:Direktørboligen ved JAKA, Lars Nikolajsen, 2011.JPG|thumb|left|300px|Direktørboligen har i mange år stået forladt, men er en del af en ny lokalplan for området.]]
Direktøren fik i 1959 sin egen bolig tæt på fabrikken. Det blev et meget specielt hus. Det var tegnet af [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] samt udsmykket af [[Allan Schmidt]]. Huset er på 230 kvadratmeter og ligger på en bakkeskråning, hvorfra der er frit udsyn ud over [[Brabrand]] Sø og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.  
Direktøren fik i 1959 sin egen bolig tæt på fabrikken. Det blev et meget specielt hus. Det var tegnet af [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] samt udsmykket af [[Allan Schmidt]]. Huset er på 230 kvadratmeter og ligger på en bakkeskråning, hvorfra der er frit udsyn ud over [[Brabrand]] Sø og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.  


Linje 31: Linje 32:


===Brabrand Sø som Det røde hav===
===Brabrand Sø som Det røde hav===
[[Fil:Jaka, Ib Rahbek-Clausen 1958.jpeg|thumb|300px|right|Indvielse af nye lokaler på [[Jaka]] i 1958. Fra venstre sesprokurist [[Krabbe Nielsen]], afdelingsleder [[J.P. Neckelman]], New York, eksportschef [[Knud Riis]] og afdelingsleder [[W.M. Millar]], London. Dette firkløver udgjorde i slutningen af 1950'erne et stærkt markedsføringsmæssigt team, der brugte meget utraditionelle midler i afsætningsarbejdet.]]
Produktionen på fabrikken voksede så hurtigt, at fabrikkens spildevandssystem ikke kunne følge med. Det resulterede omkring 1960 i en udbredt forurening i [[Brabrand Sø]] med blod-, fedt- og talgholdigt skyllevand. Søen, der indtil da havde været lidt af et eldorado for badende børn, fik nu lokalt det mindre behagelige navn: Det røde hav.
Produktionen på fabrikken voksede så hurtigt, at fabrikkens spildevandssystem ikke kunne følge med. Det resulterede omkring 1960 i en udbredt forurening i [[Brabrand Sø]] med blod-, fedt- og talgholdigt skyllevand. Søen, der indtil da havde været lidt af et eldorado for badende børn, fik nu lokalt det mindre behagelige navn: Det røde hav.
Jaka blev derfor i starten af 1960’erne nødt til at tage driften op til nærmere eftersyn. Virksomheden blev direkte pålagt at føre al skyllevand gennem kommunens rensningsanlæg, og hele afsætningsområdet blev taget op til en kraftig revurdering. I stedet for at satse på så mange eksportmarkeder som muligt blev produktionen nu målrettet tre markeder: USA, Storbritannien og Danmark. Det bragte omkostningerne kraftigt ned, og landmændenes kritik af Jaka forsvandt efterhånden. Jaka var simpelthen en nødvendighed, hvis landmændenes grise skulle udnyttes til det yderste.
Jaka blev derfor i starten af 1960’erne nødt til at tage driften op til nærmere eftersyn. Virksomheden blev direkte pålagt at føre al skyllevand gennem kommunens rensningsanlæg, og hele afsætningsområdet blev taget op til en kraftig revurdering. I stedet for at satse på så mange eksportmarkeder som muligt blev produktionen nu målrettet tre markeder: USA, Storbritannien og Danmark. Det bragte omkostningerne kraftigt ned, og landmændenes kritik af Jaka forsvandt efterhånden. Jaka var simpelthen en nødvendighed, hvis landmændenes grise skulle udnyttes til det yderste.
Linje 40: Linje 43:




[[Kategori:Håndværk & industri]]


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 48: Linje 50:
*Bjarne Jensen, "Den sidste Jaka-bov forlader Brabrand til næste år", Århus Stiftstidende 20.11.2006.
*Bjarne Jensen, "Den sidste Jaka-bov forlader Brabrand til næste år", Århus Stiftstidende 20.11.2006.
* [http://stiften.dk/aarhus/brabrands-fabriks-slum-bliver-til-nyt-boligomraade Morten Svith, Brabrands fabriks-slum bliver til nyt boligområde, Århus Stiftstidende, 06.05.2015]
* [http://stiften.dk/aarhus/brabrands-fabriks-slum-bliver-til-nyt-boligomraade Morten Svith, Brabrands fabriks-slum bliver til nyt boligområde, Århus Stiftstidende, 06.05.2015]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]