1.778
redigeringer
Graven: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Et fejlslagent gadegennembrud
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:A9830 (4).jpg|300px|thumb|left|I.C. Juuls Farvehandels Eftf., Mejlgade set mod Graven, ca. 1930.]] | [[Fil:A9830 (4).jpg|300px|thumb|left|I.C. Juuls Farvehandels Eftf., Mejlgade set mod Graven, ca. 1930.]] | ||
Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved Katedralskolen. Den var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen ringgade. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[ | Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved Katedralskolen. Den var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen ringgade. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[Skt. Olufs Gade]], men disse gader var af ringe betydning, og de afhjalp ikke behovet. Hertil sagde den konservative [[J. Chr. Møller]]: ''”Dette er saa meget mere uheldigt, som Trafiken derved tvinges til at gaa over de i Forvejen stærkt trafikerede Torve med de smalle Passager gennem [[Borgporten]] og omkring Domkirken.”'' Al trafik fra Otto Mønsteds margarinefabrik til havnen skulle klemmes igennem ved Borgporten. | ||
Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. I dag stod der kun gamle huse i gaden, og bag denne var der haver og pakhuse, og hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H. C. Jaster|Jasters]] købmandsgård i [[Mejlgade 18]]. | Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. I dag stod der kun gamle huse i gaden, og bag denne var der haver og pakhuse, og hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H. C. Jaster|Jasters]] købmandsgård i [[Mejlgade 18]]. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Herefter tog ordførerne over. Den første, Venstres mand, sagde, vent og se. Sydhavnen var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, socialdemokraten [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”'' | Herefter tog ordførerne over. Den første, Venstres mand, sagde, vent og se. Sydhavnen var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, socialdemokraten [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”'' | ||
Senere i debatten kom den senere borgmester Jakob Jensen til. Han udpegede Borgporten til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. Skolegydes udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god ide at rive hjørneejendommen ved Mejlgade og Graven ned, så der blev større passage ned til | Senere i debatten kom den senere borgmester Jakob Jensen til. Han udpegede Borgporten til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. Skolegydes udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god ide at rive hjørneejendommen ved Mejlgade og Graven ned, så der blev større passage ned til Skt. Olufs Gyde. Det var [[I. C. Juuls Farvehande|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der her mærkede kulden fra nedrivningstrusselen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget. | ||
Andre talere var mere forbeholdne og nævnte behovet for at undersøge behovet, når først [Aarhus Godsbanegård|godsbanegården]] som netop besluttet var flyttet ud til Mølleengen, ligesom man burde tage fat på at overdække åen. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik Jakob Jensen på banen igen. ”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!” Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen. | Andre talere var mere forbeholdne og nævnte behovet for at undersøge behovet, når først [Aarhus Godsbanegård|godsbanegården]] som netop besluttet var flyttet ud til Mølleengen, ligesom man burde tage fat på at overdække åen. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik Jakob Jensen på banen igen. ”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!” Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen. | ||
