Ingerslevs Boulevard: Forskelle mellem versioner

Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var L.A. Petersen, der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere Ingerslevs Boulevards Skole, der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig N.J. Fjordsgades Skole, som også blev tegnet af L.A. Petersen.

På den anden side af boulevarden blev Aarhus Amtssygehus nye hovedbygning, tegnet af Frimodt Clausen, indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på Vestre Ringgade. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da Sct. Annagades Skole blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da VUC kort efter rykkede ind i bygningerne.

Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde af Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1978 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af Anton Frederiksen og Kaj Gottlob, blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde dog været så stort, at krypten allerede var begyndt benyttet i 1923.  

Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da Aarhus Svømmestadion stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.

Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre Axel Høeg Hansen, som også står bag beboelsesejendommene i Park Allé og Aarhus Idrætspark.  

Efter et andragende til byrådet fra Frederiksbjerg Handels- og Industriforening blev der 4. december 1902 givet tilladelse til ”at der fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted paa Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage.” Den første torvehandel fandt sted 30. maj 1903 på Ingerslevs Plads og ikke ved Boulevarden, som tilfældet er det i dag.  

Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så torvet fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til Vestergaards Gade. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne dog blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.

 

I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de 80 år gamle træer langs boulevarden på grund elmesyge. Samtidigt blev det besluttet at midterrabatten skulle renoveres med blandt 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen.