Ingerslevs Boulevard: Forskelle mellem versioner

torvedagene, onsdage og lørdage, er det årstidens grøntsager og andre madvarer, som trækker aarhusianerne til torvet, mens det om søndagen er aflagt legetøj, antikke krystalskåle og spændende nipsgenstande, der lokker folk til bagagerumsmarked på torvet. Selv på dage hvor der ikke afholdes marked, er torvet velbesøgt med sine mange forjættende parkeringspladser.

Torvet og Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i København Charles Ambt præsentere deres storstilede byplan for det ny-indvundne område syd for banegraven – Frederiksbjerg. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, Oscar Jørgensens, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, H.P. Ingerslev, to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under Viby Kommune, blev med et en del af Aarhus.

Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra Hans Broges Gade ned til området, hvor Skt. Lukas Kirke ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i Odensegade. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til de Mezas Vej.

Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne Marselisborgudvalget præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området H.P. Ingerslev fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere Dalgas Avenue).

Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til Teknisk Skole. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.